Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
haanden bliver Ejer af den. Desuden er det vel tvivlsomt,
hvorvidt dare, der, som strax efter i das nummos,
egentlig siges om Kjøberen, ligesaa passende kan siges om
Sæl-gereu; endelig var det jo ikke villicus men Ejeren selv,
Orbius, der solgte Afgrøden. 1 Forbindelse med det
om-meldte ugrundede Savn af tilstrækkelig Motivering staar det
uden Tvivl, uaar i V. 162 i Stedet for sentit et
Pariser-haaudskrift (Kellers λ) har sentis, hvilket Haberfeldt
optog, eller naar Merkel og J. H. Voss ville læse senti.
Sagen er, at man urigtigt har taget sentit i den
intellectuelle Betydning „erkjender“ — Orelli: agnoscit — og ikke
gjort sig klart, at det her er at forstaa i den mere
sandse-lige Betydning „t’aar at føle, føler Virkningen, især den
skadelige Virkning, af Noget“. Jfr. Od. II, 7, ’J: Philippos
et celerem fugam sensi, Liv. 45, 28, 6: quæ quisque Persei
bello privatim aut publice sensisset (liavde gjennemgaaet,
selv havde oplevet); med to Accusativer som her: Od. IV,
6, 1 fgg. : quam proles Niobæa magna; vindicem linguæ ....
sensit; Val. Max. 5, 3 extr.: eo usque (eam) sensit
inimicam. Hyppigst forekommer denne Betydning i de
forbigangne Tider (s. Madv. lat. Sprogl. 2. Udg. § 450 b Anm.),
dog ogsaa i de andre: Pliædr. V, 2, 5—6: Jam curabo,
sentiat, quos attentarit; Cic. Cat. 2, 12 extr.: qui iu urbe
se commoverit, sentiet, in hac urbe esse consules cet.
Stedet her er altsaa at forstaa saaledes : naar Orbius’s
Aviskarl harver den Mark, der bagefter skal forsyne Dig med
Fødemidler, fornemmer han i Gjerningen Dig som sin Herre
o: hvad det vil sige at arbejde i din Tjeneste.
Numerato i V. 166 oversætter Goldschmidt (lat.-dansk
Ordb. under numero) ved (om Du lever) „af Noget, der er
betalt“ og betegner denne Brug af numerare (med Tingen,
man kjøber, som Object), paa hvilken han imidlertid ikke
anfører noget andet Exempel, som poetisk. Men numerare
kan i Betydningen betale o: udbetale ogsaa hos Digterne
kun have det, man udbetaler (pecuniam, stipendium,
rner-cedem), aldrig derimod det, man ved Betalingen tilkjøber
sig, til Object. Lembcke har undgaaet Fejlen, idet han
forklarer numerato som upersonlig Ablat. abs. („efterat Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
