Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
betaling er sket“) ; mon vivas lades derved altfor ubestemt.
Jeg vil derfor hellere forstaa Sætningen saaledes: „Hvad
gjør det til Sagen, om Pengene, hvoraf Du lever (o: for
hvilke Du har kjøbt det, hvoraf Do lever), ere betalte for
nylig eller for længe siden?“
1 V. 170 fg. henfører man i Almindelighed certis
limitibus som Abl. instr. til refugit, idet Grændseskjellene
opfattes som tjenende Poplerne til Redskaber; adsita
forklarer man saa enten som Lambin = viti maritata eller
som Krüger og Schütz med noget større Rimelighed =
adsita ad fines agri. Jeg foretrækker imidlertid med Lembcke
at forbinde Ordene som Dativ med adsita. Naar Schütz
forkaster denne Forklaring, fordi limites efter hans Mening
først ved Træplantningen ere blevne certi, da er denne
Antagelse i Strid med den baade naturlige og virkelige
Frern-gangsmaade. Ved Træplantningen blive Grændseskjellene
vel, som Varro de r. r. I, 15 siger, tutiores, men afmaalte
og afsatte, altsaa certi, maa de aabenbart have været
forinden. — Refugit har i dobbelt Henseende givet Anstød,
først ved Perfectformen i Stedet for Præsens, dernæst fordi
man har ment, at refugere kun kan siges om Ejerne, men
ikke om Mærketræerne. Bentley synes at være den eneste
af Fortolkerne, der har forstaaet denne alle de bedre
Haand-skrifters Læsemaade rigtigt, naar han bemærker: refugit
sic intellige, tanquam ea olim causa manu sata esset
populus, ut litem de finibus inter vicinos ortam sedaret; men
desto mere undrer det mig, at han desuagtet erklærer ikke
at kunne forsone sig med Perfectet og i Texten har optaget
et Par mindre gode Haandskrifters Læsemaade refigit. Af
de øvrige tilhobe overflødige Rettelsesforsøg skal jeg kun
nævne Ribbecks (efter Sigende ogsaa Madvigs) refutat som
det unægtelig mest tiltalende. De nyere Udgivere have nu
efter min Mening gjort rigtigt i at beholde refugit, men
forklare det urigtigt som Aorist; „sie hat abgewelirt und wehrt
noch ab“, er Krügers Gjengivelse. Schütz, der henviser til
de to Intet bevisende Steder: Virg. Æd. 2, 12 („animus
meminisse horret luctuque refugit“) og 10, 804
(„præcipi-tant . . . diffugit arator“), erklærer sig endog fristet til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
