Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Acredula og (’λολυγων.
Af Valdemar Thoresen.
I Ciceros de divin. I. 8. 14 findes i et citat af haus
prognostica følgende vers :
Saepe etiam pertriste canit de pectore carmen
et matutinis acredula vocibus instat,
vocibus instat et assiduas iacit ore querellas,
cum primum gelidos rores aurora remittit.
Det er det eneste sted, hvor vi Under ordet acredula i
brug1). Ciceros prognostica er jo nu en oversættelse (eller
rettere bearbejdelse) af Aratos’s διοσημέΐα, og vi kunde da
vente i originalen at finde forklaring på ordet. Her står
(v. 216) rj τρίζει, ορ&ρίν’ον έρημοtit] όλολυγί’ν. Men hvild ολολυγών
betyder, er yderst omtvistet; der gættes på forskellige
dyrenavne lige fra frøen til nattergalen. Ordet τρύζει. giver os
ikke megen besked, da dette verbum findes brugt om
svalers og fugleungers kvidren, om turtelduers kurren og
cikaders sang m. m. (jf. τρίζειν, der betegner forskellige pibende
og svirrende lyd, „stridulationslyd“, f. e. den, der
fremkommer, når man filer jærn). Etymologien af ολολνγών fører
os til όλολνζειν, „råbe“, „skrige“ (ligesom τρυγάν af τρίζειν).
Dyret kaldes altså „skrigeren“ ; den oplysning er ikke stor.
1) Prof. Gertz meddeler mig velvilligt, at ordet også skal være
brugt i carmen de Philomela om en „fugl, der synger om foråret“,
men at stedet ikke var til at finde hos Riese.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
