Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heller ikke konteksten hos de to forfattere viser noget; det
skulde da være det rent negative, at acredula og ολολνγό<ν
ikke kan være identisk med de andre, jævnsides
opførte dyr.
1 Avieuus’s oversættelse af Aratos, der er 400 år yngre
end Ciceros, er ολολνγών gengivet ved ulula ; måské bar ban
ladet sig lede af den etymologiske overensstemmelse mellem
disse to ord. Går vi endelig helt ned i den tidlige
middelalder til Isidorus, så tinder vi (orig. XII. 7. 37) acredula
forklaret som „nattergal“ *).
Så vidt nåede vi ved at betragte ordet acredula i
belysning af Aratos og Cicero samt de senere Latinere. Vi
kan foreløbig kun sige, at det betegner et dyr med en
skrigende eller pibende stemme, hvilket dyr på Græsk hedder
ολολνγών 2).
Men ολολνγών findes flere steder i den Græske litteratur;
det var jo muligt, at disse kunde kaste lys over
betydningen.
Aristoteles (περί ζώων ιστορίας IV. 9. 6) bruger ολολνγών
om den lyd, hvormed hanfrøen i parringstiden kalder på
hunfrøen (jf. Aelian h. a. IX. 13). Det kommer os ikke
ved her.
Theofrast (ηερί σημείων νδάτων χτλ. 3.5) siger: xal ολολνγών
ί/ίδονσα μόνη αχρωρίας, χειμέριον, giver altså nøjagtigt det samme
som verset hos Aratos, og konteksten viser intet om, hvad
slags dyr der menes: foran nævnes mus og hunde, bagefter
regnorme. Vi får kun den nye oplysning (af tvivlsomt værd),
at αδειν kan bruges om dyrets stemme.
1 ) Om agredulae siger samme forf. (XII. 6. 59), at det er navnet på
nogle småfrøer. Hvis det, som nogle mener, skulde hedde
acredulae, turde det være rimeligt, at Isidorus’s kilde har gjort
følgende slutning: ii.oivym· (hos Aratos) er — acredula (Cie.), ύλολυγύη·
betyder (hvad nogle har ment ved en gal fortolkning af forklaringer
som Aelians og Hesykhios’s) en frø, ergo er acredula en frø.
2) Selv dette sidste er ikke helt sikkert; således gengiver Cic. lige
ovenfor Aratos’s Ιρωάιύς, en hejre, ikke ved ardea, men ved fulix,
en blishøne. Hvad enten denne forandring er bevidst eller skyldes
en fejltagelse, så må vi dog gå ud fra, at acredula og ilolvyår er
ensbetydende. Ellers tabes al fast grund under fødderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
