Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og han har i den foreliggende bog offentliggjort sine undersøgelser
om deres sprogform. Resultatet er, at der i dem findes
tendenser til et rigssprog paa en tid, da Chaucer endnu umulig kan
have haft nogen indflydelse, nemlig samtidig med hans
hovedværkers tilblivelse, og at det er Londons dialekt, der bliver den
sejrende og bestemmende; andre egnes dialektejendommeligheder
findes nok af og til, men afvigelserne fra det nyeng. skriftsprog
er i de ældste londonnerdokumenter færre end hos Chaucer og
bliver med tiden sjældnere og sjældnere. „Chaucers
virksomhed har været en gunstig omstændighed for udbredelsen af
lon-donnersproget, men han har ikke præget det engelske skriftsprog
eller sikret dets udbredelse .... Selv om Chaucer ikke havde
skrevet sine udødelige værker , vilde dog udviklingen af det
engelske skriftsprog være gaaet ganske den samme vej“ *).
Netop det, at Chaucer selv var londonner og at hans sprog
derfor i de allerfleste punkter stemmer med det i dokumenterne
fra London (afvigelserne omtales hos M. s. 153—159), gör det
saa vanskeligt at afveje, hvor stor hans indflydelse har været paa
det almindelige skriftsprog. Selv om M. nemlig har ret i, at
dette vilde have været væsentlig det samme, selv om Chaucer
ikke havde existeret, er det dog langtfra givet, at det i London
uddannede forretningssprog vilde have kunnet sejre, hvis Chaucer,
maaske støttet af en talrig række dygtige efterlignere , havde
skrevet i udpræget skotsk dialekt. Især hvis ogsaa den religiøse
litteratur hos Wyclif og hans medhjælpere havde faaet skotsk
farve, er det meget muligt, at det sejrende sprog havde faaet et
helt andet udseende, end det nu har. Dog det er
tankeexperi-menter, som det ikke lönner sig at forfølge, og som jeg blot har
opstillet for at vise, hvor vanskeligt det er at bevise, at
Chaucers indflydelse har været saa ringe som Morsbach antager.
Men personlig, maa jeg tilstaa, hælder jeg til den antagelse, at
man i almindelighed i saadanne spörgsmaal er tilböjelig til at
tilskrive litteraturen og enkeltmænds virken altfor stor
indflydelse , medens rent prnktisk-sociale forhold i virkeligheden
spiller en altovervejende rolle — her sammenströmningen til det
store centrum for handelsliv og politik, der i sproglig henseende
havde den fordel at høre til den mellemste del af landet2).
Der er imidlertid en anden side af sagen, som Morsbach
slet ikke berörer, skönt den vel for de fleste, der holder paa
*) Derimod synes Morsbach i slutningen af sin bog at ville tilskrive
Caxton (og bogtrykkerkunsten) större indflydelse paa skriftsproget
uden dog nærmere at gaa ind paa enkeltheder.
2) Inde est quod Mercii sive Mediterranei Angli, tanquam
participantes naturam extremorum, collatérales linguas arctieam et
antarcticam melius intelligant quam adinvieem se intelligunt jam
extremi. Higden, Polychronicou, i Morris & Skeat, Specimens of
Early English Π, 344, sml. ibid. s. 242 John of Trevisa’s engelske
oversættelse.
Nord. tidakr. f. filol. Ny række. IX.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
