Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chancer som skriftsprogets skaber, har stor betydning. Selv om
man ikke tillægger ham indvirkning paa, om den og den vokal
har sat sig fast i den og den gruppe ord, eller paa en
böjningsforms fortrængen af en anden , har han dog en uvisnelig
for-tjæneste af sprogets udvikling til æstetisk brug. Man behøver
blot at sammenligne den hos M. s. 171 ff. aftrykte Petition from
the folk of Mercerye (1386) med en hvilkensomhelst side i
Chau-cers værker for at beundre hofdigterens smagfulde og
kunst-fuldendte behandling af sproget i modsætning til de brave
kræmmeres kluntede besværinger. Og der er altsaa intet i vejen for
samtidig at slutte sig til Mörsbachs almindelige resultat og dog
med den störste Chaucer-forsker at sige1): „Die litterarische
aus-bildung dieses idioms . . . rührt ohne zweifei erst von Chaucer
her.“ —
Det , hvorved M.s bog vil faa blivende værd for den
engelske sproghistorie, er den omhyggeligt udarbejdede
fremstilling af de undersøgte dokumenters lyd- og formlære, der
optager störstedelen af værket (s. 16—152). Det er et
fortræffeligt sidestykke til ten Brinks Chaucergrammatik, som det
supplerer i flere henseender og hvis forklaringer det paa flere
punkter berigtiger. Anordningen kunde maaske være
overskue-ligere; det vilde f. ex. ha været naturligere ved pronominerne
at tage hver form for sig og gennemgaa den i de tre
klasser dokumenter (Londoner Urkunden, Staatsurkunden,
Parlamentsurkunden) end at give först en vidtløftig fremstilling
af alle personer og kasus i den ene klasse, saa en tilsvarende
for den anden klasse, der jo væsentlig bliver en kortere
gentagelse af de samme former, og endelig en for den tredje. En
anden orden behøvede naturligvis ikke at blande de tre grupper
sammen , men vilde tværtimod lette oversigten over deres
forskelligheder. — Nogle enkeltheder maa jeg fæste
opmærksomheden ved.
S. 19 : den omtalte, helt moderne forlængelse af vokalen i
hand, strong, song osv. har naturligvis ikke noget at göre med
den middeleng. (tildels allerede oldeng.) forlængelse foran visse
konsonantgrupper, hvad allerede vokalkvaliteten viser (so.ij, ikke
so.ury). — S. 66 (og 37): m kan nok bevirke runding af en
vokal (i > y), men ikke, som antaget i muche, forandring af
tungestilling fra front til back; ne. much er ligesaa gaadefuldt
som det altid har været. — S. 69, 101 antages i forbindelsen
iht allerede i det 14de aarh. forstummelse af h („die zunächst
stimmhaft gewordene spirans h ist vokalisiert“) ; dette
modbevises bestemt af de af Ellis, Early E. Pron. 209 ff. nævnte
1) Ten Brink, Geschichte der engl. litteratur, II, 1889, s. 42. Sml.
ogsaa hans udtryk i Ch’s Sprache og i Zeits. f. d. alt. XIX, 222,
226, hvor hele tiden ord som litterarische spräche, litteratursprache
bruges, ikke Schriftsprache.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
