Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
autoriteter, hvorefter det först forstummede i det 16 — 17de
aarh., se nu ogsaa Sweet, Hist, of E. Sounds § 727, 81)0 ff.
(Vokalen var rimeligvis forlænget, för konsonanten forstummede,
og dette skete næppe med en stemt spirant som
gennem-gangsled1); ogsaa Chaucers rim viser uimodsigeligt, at iht ikke
var = it). Ogsaa paa et andet punkt vilde kendskab til
Ellis’s storslaaede arbejde have afholdt Morsbach fra at· ansætte
en lydovergang for tidlig, nemlig overgangen fra kort u til det
nuværende [λ] (Morsb. s. 185, derimod Ellis 171 ff., Sweet, H.
E. S. § 791 ff.). — Et par steder tillægger M. de gode
middelalderlige skrivere for megen fonetisk sporsans, som naar (s. 105)
den ganske enkelte steder forekommende skrivemaade th for t
forklares ved, at „h bekanntlich [!] den nachfolgenden hauch
bezeichnet“, eller naar der i anledning af, at ouur to gange
skrives for our, tales om „gleitlaut“ (s. 126). Er det ikke meget
simplere at antage ligefrem fejlskriven? — Uforstaaeligt er
stykket s. 100 nederst om det uorganiske h og y, samt
sætningen 105 om, at d foran konsonanter er stemmeløs. — Olde.
îfig med langt i (s. 181—2) ansættes ogsaa nu af andre
forskere , se Sweet, Oldest É. Texts s. 628, H. E. S. s. 361,
Kluge, Angelsächs. lesebuck. — Ne. thursday fortsætter ikke, som
s. 109 anført, oldeng. thunresdceg, men oldn. porsdag(r) (Sweet, Ξ.
E. S. § 578); rr i shirref (s. 109) kommer ikke af r -|-
pala-talt 3, men af r -j- 3 -(- r. — England er maaske ikke
op-staaet af Englaland igennem den lange række mellemled , der
opføres s. 109, men ved en overspringen fra l(a) til l(a), ganske
som i de af mig i Nord. tid. f. fllol. VII s. 216 (= Techmers
Zs. III, 195) nævnte tilfælde: tragi(ko)komisk, nu(tri)trix osv. —
jeg kunde nu nævne en del flere exempler foruden de der
anførte og vender maaske engang tilbage til dette og
beslægtede fænomener; til disse regner jeg ogsaa -ster i engelske
stednavne [lesta, wusta, glosta eller glousta] Leicester,
Wor-cester, Gloucester, hvor Morsb. s. 93—4 har en lang og
usandsynlig forklaring ud fra normannisk udtale af englændernes
skrifttegn c, hvorved det bl. a. ikke forklares , hvorfor da
englænderne ikke her som ellers skrev ck, hvad de jo ogsaa
faktisk tit nok gjorde i disse navne. Udviklingen er vel
den, at ts-s blev assimileret til s-s (sml. chercher, sersant),
og at man saa sprang fra det ene s til det næste , saa meget
mere som den mellemliggende vokal var svagt akcentueret. — I
den interessante undersøgelse s. 161 ff om forholdet mellem
Henrik III’s bekendte proklamation fra 1258 og den nylig fundne
oxforderafskrift kunde man paa flere punkter være tilböjelig til
at søge grunden til afvigelserne snarere i forskel i tid end i for-
*) Heller ikke udlydende h blev stemt (M. s. 102), som enough —
[îuAfJ osv. tilstrækkelig viser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
