- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Niende bind /
326

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

samme op og give nogle nærmere bestemmelser? det ene er jo
dog syntax saa godt. som det andet. Og saaledes overalt,
hvorved det naturligt sammenhørende rivee fra hinanden og oversigt
umuliggöres; de engelske ækvivalenter for pron. ‘man’ afhandlee
dels i formlæren under de ubestemte pron. (§ 119), dels i
syntaxen i læren om, hvad der kan være subjekt (§ 160); i forral.
(§ 137) staar, at passiv dannes ved ie -f- ptc. ; i synt. (§ 181)
gives den samme regel med exempler og den tilföjelse, at get
ogsaa kan bruges, osv. osv. — Ikke engang mindre af forf. selv
opstillede inddelinger kan han gennemføre; saaledes inddeles
læren om adverbierne (i forml.!) i A. Die bildung og B.
Einteilung (i stedsadv., tidsadv. osv., altsaa efter betydning); men
den sidste § under A hedder Bejahung und Verneinung (yes, yea,
no osv. med brugsanvisning1)) og burde altsaa staa under B.
Og ikke saa sjældent træffer man i exemplerne til en regel en
sætning, der ikke har noget med den at göre, som naar § 180
A decayed tooth gives som ex. paa reglen om be forbundet med
passivt ptc.

I det hele maa det siges, at de grammatiske synspunkter
og forklaringer ikke altid er tilfredsstillende; der gribes for tit
til skiuforklaringer med underforstaaelser o. dsl., der hverken
gör rede for fænomenernes historiske opstaaen eller den maade,
de staar for sprogfølelsen paa; et typisk exempel er behandlingen
a? infinitiv § 482 ff. ; en saa simpel sætning som To do good is
a duty anbringes under læren om den sammensatte sætning,
kap. IV „Verkürzung der nebensätze“. Men hvad der især
forvirrer betragtningen, er det stadig tilbagevendende
oversættel-sessynspunkt, hvordan det og det tyske udtryk skal
gengives. Derfor faar vi § 217 en lang liste over verber, der
styrer akkusativ istedenfor dativ, og det ikke blot saadanne, som
follow, der paa oldeng. havde dativ ved sig, men ogsaa f. ex.
meet, der altid har styret akk., blot fordi det paa tysk
oversættes med begegnen; under læren om upersonlige sætninger
træffer vi pludselig (§ 163) paa I am hungry, 1 am thirsty,
der dog er temmelig personlige; § 226 læres der, at objektet i
visse tilfælde skai udelades; blandt expl. staar saa I could
never find that we grew rieher og I always loved to be at church;
her er jo ikke udeladt nogetsomhelst, hver sætning har sit
objekt saa godt som nogen, og hvad kommer det engelsk
grammatik ved, at tyskerne i saadanne tilfælde anvender es?
Særligt forvirrende virker denne stadige hensyntagen til tysk
ved læren om konjunktiv, hvor ukritisk alt det er blandet ind

l) Derunder ogsaa no ved komparativer [kun ved germanske, som
forf. siger??], hvor det dog (nu!) maa opfattes, ikke som adv..
men som pron., hvad man ser af den tilsvarende brug af any: 1
wont stand it any longer — l’ll stand it no longer; men denne
meget almindelige brug af any omtaler vor forf. slet ikke !

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr9/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free