Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Innleiding 17
under .jordi, og kraup på knei i myrja der som gangen var trong
og samanfallen. »Det var ikke uden Glæde og Tilfredsstillelse,
at jeg igjen stod oppe paa Ågeren imellem mine Medrejsende, uden
for Nedgangen til Lønvejen« (227 c).1 Når han var for seint ute
so han gjekk glepp av noko, harmast han. I Ørstavik 29. juni
1847 råka han ein halt kyrkjesongar, som »ærgrede mig med
den Beretning, at han for nogle Uger siden til Tiende-Commissionens
Fuldmægtig eller Secretair Kjerulf, havde givet en Leerurne og
tre Bronzespænder, som vare fundne i en Gravhøj på Væle«.
»Jeg synes, det var nok, at Commissionen skiller Stiftets Præster
af med den Godtgjørelse, de billigen burde have for den dem fra
tagne Fisketiende, om ikke ogsaa dens Secretair skulde snaale
bort fra Bergens Museum de Antiquiteter, det kunde have ventet
at erholde« (227 c). Hans eigi verdsetjing av sine »antikvariske
Granskninger« finn me framsett soleis ein stad (i fyreordet til
eit samleband um antikvariske saker): »Hvis jeg nogensinde skulde
udgive disse særskilte i Trykken — hvilket vel torde skee dersom
f. Ex. Tidsskrivtet Urda stansede — da vilde jeg i Fortalen yttre;
at jeg vel ikke selv tillagde dem fortrinlig Værdie, men at jeg dog
ikke vilde udgive dem dersom jeg ikke tiltroede dem Nogen« (197 a).
Ein stor ihuge hadde Christie for alle forhistoriske minne. Alle
stader som han for fram frå og med 1824, hadde han augo med
seg etter gravhaugar og gravrøysar. Han sjølv i sitt arbeid lagde
mest vinn på registrering når det galdt desse gravminni. Han
skreiv upp det han sjølv såg. Frå fyrste antikvar-året hans,
1824, finn me t. d. denne notisen: »Paa Gaarden Seim [Nord
hordland] findes en rund Jordhøi, hvori Sagnet beretter, at Hagen
Adelsteen skal ligge begraven. Denne Høi er nu liden, da den
for omtrent 20 Aar siden er udjævnet og omdannet til en Ager;
men den har tilforn været stor og høi. En af Gaardens beboere
fortalte mig, at den forhen var meget høi og saa brat, at den fine
Jord, hvoraf Høien bestaaer, aldrig kunde blive liggende paa
Høiens Sider, men ideligen skred ned« (197 a, 11). Dertil samla
han upplysningar um haugar som han ikkje sjølv hadde sét men
fekk spurlag på. Der imillom um ikkje fåe som »upplyste« gast
gjevarar, lensmenn eller embættsmenn, stundom bønder, hadde
1 Um løyngangen sjå elles Urda 111, s. 12-15. Bg. M. mnskr. 193 i.
2 — Christie: Norsk Dialect-Lexicon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
