Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Gustav Indrebø
udledes af gusa, gjosa, geysa, udsprude, sprøjte, udspye, sprude,.
og det sigter vel til den store Gusdals Elv, som løber igjennem
Præstegjeldet og falder ud i Lougen ved Faaberg-Sund, hvor
den danner en stor, spradende Foss. Det vil da sige: Dalen med
den store, sprudende Elv. I .... et Pergament-Brev af 1442,
kaldes Dalen Gausdal.« Um bygdenamnet Tjølling: »bør vel ud
ledes af piod, Folk, og Ung, Smaakrat, især Lyng.« Um gards
namnet Hananger i Vanse: »I Dipl. af 1444 . . . Heinanger, hvilket
synes at vise, at Stamordet er hein, Brynesteen. Findes slig Steenart
der, er Etymologien viss.« Um øynamnet Smøla stend å lesa.
enno i »Norske Gaardnavne« XII, s. 255 (1919): »Uden Tvivl et
meget gammelt Navn. Det er endnu ikke blevet forklaret.* Ei
uttyding er framsett i prenta skrift fyrsta i 1924 (Magnus Olsen
i Festskrift til A. Kjær). Christie hev alt i Etymologicon peika
på den rette uttydingi, — visseleg utan full språkleg innsyn.
Han viser at det gamalnorske namnet er Smyl, og set det i samband
med »Norsk og Dansk smule, smøl (Isl. smuli) c: smaae Übetyde
lige, ved Affald formindskede, Ting«, »fordi Landet er saa sønder
lemmet.« For namnet Smellver i Askvoll hadde G. Munthe ført
upp i matrikkelen til gamalnorsk form: Smyrilsver. Christie viser
av Munkelivs Jordebok at den gamalnorske formi er Smylver,,
og set deretter med retto namnet i samband med Smøla Smyl.
Han peikar på at Smøla og Smellver hev likskap med umsyn til
»Localbeskaffenhed« og: Smellver er ei samling »af mange smaae
Øer« (189, a). Um Rugsund i Nordfjord skriv Christie: »Jeg mener
at det kan ndledes af det gamle Norske rugga, Omdrejen, Om
tumlen, og rugga, omdreje, for di der i Sundet falder en overmaade
stærk Strøm, der drejer Søen om i Hvirvler.« Det spyrst um ikkje
den etymologi som Christie er inne på her, karm ha vel so mykje
fyre seg som den NG XII, s. 415 hev (av rugr, kornslaget). Uttala
høver godt, og dei gamle skrivemåtane er det råd å semja med eL
tolking av verbet rugga (i tydingi »vogga«) . Um gardsnamnet Glom
nes i Stryn skriv Christie i ferdameldingi 1848: »Da der ved denne
Gaard nedfalder en stor og meget brat Foss, hvis store Vandmasse,
i det den styrter ned, giver et stærkt Drøn eller Brag, udleder jeg
Navnet af glaumr, Støj, Larm. Betydningen af Navnet er da, en ved
et Næs beliggende Gaard, ved hvilken en larmende Foss nedstyrter.
Rigtigheden af denne Etymologie finder jeg bestyrket ved andre:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
