Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 W. F. K. Christie
Truer.
Hellige Træer. Om saadanne Træer har jeg forhen til Direc
tionen afgivet en liden Opsats, som er bleven indført i Urdas
Iste Bind, S. 318—327.
Da jeg paa min Rejse har erholdt Underretning om slige,
for hellige anseete, Træers Tilværelse paa flere Gaarde her i Riget,
end de i bemeldte Opsats anførte, har jeg ikke villet forbigaae
denne Lejlighed til at lade saadant komme til Directionens Kund
skab.
Paa Gaarden Halland, i Legangers Præstegjeld i Sogn, staaer
en meget stor og gammel Eeg, der fra ældre Tider af stedse har
været fredet og hævdet samt anseet for at være saa hellig, at den
ikke uden Fare eller Skade for Gaarden og dens Beboere kunde
berøres med Øxe eller andre skarpe Redskaber.
Paa Gaarden Lindved [d. e. Lindvik], i Kindservigs Præste
gjeld i Hardanger, findes en stor, stedse fredet Birk, ved hvis Rod
Gaardens Beboere endog indtil den seneste Tid skulle have iagt
taget den Skik, at udsætte Mad hver Løverdags Aften, til Føde
for ukjendte Væsener, der skulle have Tilhold sammesteds.
Paa den i samme Præstegjeld beliggende Gaard, Svartvedt,
stod indtil for faa Aar siden en stor, ældgammel Birk, der stedse
var fredet, men som omsider af Ælde raadnede og faldt omkuld.
Ved Roden af dette Træe udsatte Gaardens Folk ligeledes hver
Løverdags Aften Føde for de Underjordiske.
I Hammers Præstegjeld, Alversunds Sogn, i Nordhordlehn,
er en Gaard Yttre Fosse kaldet, hvorpaa der ligeledes findes en
stor, meget gammel Birk, hvis Grene aldrig ere blevne qvistede.
Det har fra gammel Tid af været en vedtagen Skik, at Gaardens
Beboere hver Løverdags Aften have forsamlet sig ved dette Træe
og gaaet rundt om samme, syngende Psalmer. [189 a, 53. 1848.
Og i 193 h 111, 16. 1846].
Træerne paa Bygdehougen paa Stordal (omtalt her foran
under I, No. 1 [189 a, 6]) have ligeledes indtil for et Par Aar
siden været frietagen for at qvistes eller hugges, i Betragtning
af, at der — som Bønderne sige — ej er trygt i Hougen, paa
hvilken Ild er seet at brænde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
