Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Artug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artug — Attebæra
282
Artug, adj., artig, konstig. Isl. ar
higr.
As, pas paa, giv Agt, vogt dig! og
6aa et Udraab, som giver tilkjende at
man er misfornøjet med hvad der
gjøres eller siges, og vil have det for
andret. Lap. as, herud (til Hunde).
As, s., Støi, Bulder. Isl. os, Sam
menløb af Mennesker.
Asa, v., støje, larme.
Asanerfærd, see Aaskrei.
Asbjør, Fruentimmernavn. Isl. As
biorg.
Asbjørn, Mandsnavn. Isl. Asbiorn.
Aseli [B og 234: Asæli], Fruentim
mernavn. Isl. Ashilldi.
Asgaut, see Asgout.
Asgejr, Mandsnavn. Isl. Asgeir.
Asgér, Fruenlimmernavn. Isl. As-
gerdur.
Asgout, Mandsnavn. lei. Asgautr.
Ask, s., et S!ags Træekar, Æske,
Bøtte. Isl. askr. Paa Voss er ask
elter aske et Kornmaal, lidt mindre
end en Skjeppe, Vio Tønde. I gamle
Dage var ask et Maial’ til flydende Va
rer. Bjorgvinar-askr motmarkadr var
et bergensk justeret Kar til at maale
Varer ud med.
Askdøn, s., Vejstøv. See Jordaam.
Askild, Mandsnavn. tel. Askell.
Askjær, Fruentimmernavn. Isl. As-
gerdur.
Ask-renna, s., en af heelt Træe ud
huggen Tagrende. At askr paa Is
landsk er en Rende, kan sees deraf at
kjalaskr betyder dem indvendige Rende
af Kjølen i et Fartøi. [1824].
Aslak, Mandsnavn. Isl. Aslåkr.
Asløje, s., Spøg, Narrerie.
Asser, Assur, Mandsnavn. tel. Os-
sur.
Astri, Fruentimmernavn. tel. Astri
dur.
At, præp., ad, til. Isl. at. See aat.
At, adv., tilbage, igjen. At aa fram,
frem og tilbage. tel. aptur.
Ataabak, adv., baglænds.
Ataat, atat, adv., ovenikjøbet, til,
tilmed.
Atal, adj., ulidelig, ufordragelig. Isl.
atåll, rask.
Ataue, atende, adv., tilbage, bag
over, opover.
Atfinna, v., dadle. Isl. atfinna.
Åtfinning, s., Dadlen. Isl. åtfinning.
Atfunnen. adj., dadlesyg, som læg
ger Mærke til Andres Feil. See firma
aat. Isl. atfindinn.
[Atiore, bagenfor. 179, 9 a].
Atgaaes, v., opholde eig over. Isl.
atgdnga, anfalde.
Åthug, s., en med Frygt forbunden
Eftertanke eller Erindring om Noget.
[Sehn.]. Isl. athugi, åthuga, Forsigtig
hed, Betænksomhed, Agtpaagivenhed,
Agtsomhed.
Atjan, atjon, akjon, atten (18). Isl.
åtiån. [Schn.: Atian ~].
Atkast, ccc Bak-kast.
Atkje, v., vende Hovedet tilbage, og
dog ccc fremad.
Atkjepa, see Attebære. Isl. aftr, til
bage, og kippa, rykke, trække; keppa,
kappes.
Atkommas, v., erhverve, komme til
Noget. Isl. atkomazt. Deraf Atkomst,
Aatkomst, Adkomst.
Atle, Mandsnavn. Isl. Atti.
Atlei, s., Anledning, Leilighed,
Evne. See Lej.
Atlængs, adv., baglænds. See al
længs.
Atme, attemæ, præp., ved, hos, til
lige.
v., fornøje, fyldestgjøre.
[Atom, bagom, bagenom. 179, 9 a].
Atonde, præp., henunder.
Atpaa, ovenikjøbet.
[Atpaa, bagtil, bagpaa. Staae atpaa,
staae bagpaa. Ga atpaa, besvige Pi
ger. 179, 9 a].
Atpaaslæng, s., Tilgivt, Eftersmæk.
See Etteslæng.
Atqvarv, Atqværv, s., Gjenlyd, Ekko.
Isl. athvarf, Tilflugt.
Atrede, s., m., Vandets Tilbagesving
ning i Viger og Bugter mod den uden
for disse herskende Strøm. [193 h
Stryn o. fl. st. i Nordfjord]. Isl. aftr
reka. See Attebære, le, Atkjepa.
Atsætt, se attesætt.
[Attaior, adv., bagenfor, bagom.
179, 9 a].
Åtte, atat, at, adv., tilbage, atter,
igjen, tilovers, til. lei. aftr, aptur.
huk åtte hurna, luk Dørren til.
Attebo, s., n., Afbud, Atterbud. Sy.
återbud.
Atteborren, adj., tilbagebaaren.
Attebæra, Attebør, s., Strømhvirv
ler, som lang6Landet løbe imod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
