Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Botn-sill ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Botn-sill — Braasjuke 297
Botn-sill, Fjor-støing, Mæl-sill, In
mat-sill, Tii-sill, s., Sild, som ikke
søger ud i Havet mod Vinteren, men
staaer over i Fjordene og siden fan
ges om Sommeren, naar den søger op
mod Mælerne for at gyde sin Rogn.
Dette Slags Sild har ikke Ister i sig
(mon det ei er det samme som Straai
sild). (Nordmøer). [1824].
Botnskjæll, s., Bundskjæl, Skjæl,
som voxe paa Bunden i Søen. Isl.
botn, Bund, skei, Skjæl.
Botn-star, s., Bundstav, Stav hvoraf
Bunde til Foustager gjøres. Isl. botn,
Bund, stafr, Stav.
Botn-stykkje, s., Bundstykke.
Botnvelta, v., at endevende. Isl.
botnveltaz.
Botold, Mandsnavn.
Botten, adj., bunden, strikket, file
ret. [1824].
Boue, Bogje, Flasme, s., et tyndt
krumbøiet Træ, som sættes øverst paa
en Slæde, fæsitiet paa Sproutene, og
tjener til en Ramme indenfor hvilken
Læsset skal hvile. Isl. bogi, en Bue.
[1824].
Boune, s., en aflang Balle.
Bouse. s.. en riig eller fornem
Mand. Isl. baugi, en Jætte.
Bousta, v., storme, rase. Isl. beysta,
vrænge Mund, vise Tænder.
Bont, s., den Distance som et Skib,
der krydser, tilbagelægger mellem
hver Vending. See Slag.
Bouta, v., lavere, krydse med et
Fartøj. Isl. beita.
Bovilla, Fruentimmernavn.
Braa, Brau, s., Tjæring, Tjære
brædning. Dan bautin he fængje got
braa, den Baad har faaet god Tjæring.
[Seta.: Brau po].
Braa, Bran, s., Brød. Isl. bravd.
Braa, adj., hastig [Schn.]. item be
gjerlig efter. Isl. brddr. Lap. brad.
Ordet braa, sat foran et andet Ord,
bruges som et Augmentativ; saale
des: Braa hast, meget stor Hast.
See videre braafejg, braahejt, braa-rej.
Braa hog, hastig paakommende Lyst.
M. brddr hug[r].
Braa. s.. pludselig Sygdom.
Braad, Brott, s., det første Skud af
Sommersæden. Scot. braird, breard.
Angs. brord.
Braada, v., bryde frem, skyde op.
Isl. brdda, skynde, haste.
Braadoue, s., hastig Død. lei. brdd
daudr.
Braafang, see Braafcengje.
Braafejg, adj., som meget snart
skal døe. lei. brdd-feigr.
Braafejt, adj., overmaade feed. Isl.
brddfeitr.
Braafængje, s., en Ting, eom er
gjort i Hast Braafængje vara alti
længje, hv&å der er gjort i Hast,
varer ofte længere end det, man gjør
sig Flid med. [Schn.].
Braagd, s., Facon, Udseende. Isl.
bragd,
Braagjort, adj., som modnes has
tigen. Isl. brddgordr.
Braahejt, adj., brændende heed. Isl.
brdd-heitr.
Braahejt, s., Hastighed, hæftig Be
gjærlighed.
Braahungra, v., sulte ihjel. Isl.
brddhungra.
Braahungra, braahungrig, adj., fær
dig til at døe af Sult. Isl. brddhung
radr.
Braak, s., et i en Væg fæstet krumt
Jern eller en Vidje, som bruges af
Garvere til at berede Læder. Det
førete kaldes jcen-braak, den anden
vie-braak. Isl. brak. [1824].
Braak, Bråk, s., Larm, Brag, Støj,
Knagen. Isl. bråk.
Braaka, see braka. Lap. brakketet,
brakkohet. Braaka smør, ælte og rense
Smør.
Braaka, v., berede Læder. See
Braak.
Braamejn, s., enhver Sygdom (især
paa Qvæg) som man ei veed Navn paa,
og som dræber i Hast. [Schn.].
Braana, v., at- smeltes. [Schn.].
Braana, adj., smeltet. Isl. brådnadr.
Braane, s., Brand, Brænden, Smelt
ning.
Braank, Brank, s., Kast eller Kurre,
eller Skavank paa en Stræng eller et
Toug. [1824: Brank, s., Bugt eller Bøi
ning paa en Streng eller en Snor].
Braanka, branka, adj., som der er
Kast eller Kurre eller Skade paa.
Braanka kål, et Toug, som der er Kast
paa. [1824: Braanka-kål, s., Toug, som
der er kommen Bugt (brank) paa].
Braarej, adj., hastig til at blive vred,
overmaade vred. Isl. brdd-reidr.
Braasjuke, s., en hastig Sygdom,
som paakommer Køer eller Heste og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
