Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Ette-sækkja ... - F
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ette-sækkja — Faang 323
Ette-sækkja, ette-sætta, v., efter
sætte.
Ette-søkja, v., eftersøge.
Ette-søking, Ette-sokning, s., Efter
søgning, Efter&øgelse.
Ette-taankje, Ette-tanka, s., Etter
tanke.
Ette-tala, s., Eftertale, Sagn, Ryg-te.
Ette-tekna, v., eftertegre.
Ette-ti, s., Ettertid.
Ette-ties, see ettedags.
Ette-trakta, v., eftertragte.
Ette-trakting, s., Efbertraigten, Efter-
tragtning.
Ette-trykk, s., Eftertryk, Fynd, Klem.
Ette-trykkja. v., eftertrykke.
Ette-trykkjar, s., Ettertrykker.
Ette-trykkjeleg, adj., ettertrykkelig.
Ette-træda, v., eftertræde.
Ette-trædare, s., Eftertræder, Efter-
følger.
Ette-tælla, -tælja, v., eftertælle.
Ette-tænkja, v., eltertænike.
Ette-tænksam, adj., eftertænksom.
Ette-tænksamhejt, s., Eifterlænksom-
hed.
Ette-vear, s., Eftørveer.
Ette-væga, v., efterveie.
Ette-vægning, s., Efterveining.
Ette-væra, s., Efterverden.
Ette-væra, v., være tilbage.
Ette-værande, adj., efterværende, til
bageblivende.
Evje, s., Viig, eller Rugt af en Elv,
en Indsøe, en liden Bæk.
Evje, see Ævje, Jøsse.
Evje-botn, see Ævje-botn.
Evje-mak, see Ævje-mak.
Evig, adj., hver. Bruges som en
Pleonasme i Talen, baade i positivus
og i euperlativus. Quar evige, quar
evigste dag, hver Dag. Eng. every.
Sy. evig.
Evne, Ebne, Emne, s., Materie at
gjøre Noget af. Isl. efni. Lap. abn.
Evnings-tre, Evnings-vee, s., Træe,
som er beqvemt til et eller andet Ar
beide, Gavntræe, Gavnlømmer. Isl.
efni-vidr.
Evorleg, adj., evindelig. Isl. æfin
legr. Sy. ewdrdelig. I giannle norske
Pergamentsbreve kaldes det ewcer
dulegr.
Eyr, s., Ir, Kobber-Rust. Isl. eyr
ryd.
Eyse, conj., ogsaa.
Eyskans, interj., frisk op! lystig!
frilystig! Isl. eyskra, være oprørt i
Sindet.
Eystein, Esten, Mandsnavn. Isl.
Eysteinn.
Eyvinn, Even, see Ejvinn.
F
.
Fa, Far [A karm henda: Fa, Fai],
s., Fader. Derøff Fabror, Fasyste.
Faa, et Ord, som, naar det sættes
foran Subetantiver og Adjectiver, gi
ver dem en negativ Bemærkelse. Saa
ledies faa-kunnig, ukyndig, faavetug,
vanvittig.
Faa, see Fue.
Faa, v. (fæk, fængje), faae, erholde.
Isl. få (feck, hefi fængid). Faa sæg
måt, at spise. Isl. få sér mat.
Faad, adj., vissen, raaden. See ut
faad, faust.
Faa-daaeg, adj., skrøbelig, som ikke
kan hjelpe sig selv.
Faadning, Faaning, s., Rødning (om
Hør og Hamp). Isl. fut, Forraadnelse.
Faaelik, adj., erholdelig. Isl. fdan
likr.
Faafængt, adj. og adv., forgjæves,
sjelden, forfængelig. Isl. fdfengilegr,
fåfengelega.
Faahof, faahæv, adj., uduelig. Isl.
hc&fr, beqvem.
Faaklesam, iuslesam, see faklesam.
Faakunnande, adj., uvidende, van
kundig, som altid maa spørge sig for
hos Andre. Isl. fåkunnandi.
Faakunnig, adj., idem. Isl. fåkunnugr.
Faale, see Fole.
Faalje, see Fald, Følja.
Faamaa, s., Vildel&e, Forvirring. Isl.
fåna, opføre sig taabeligen. Ga i faa
maa, gaae i Vildelse.
Faaming, s., et tosset eler forvir
ret Menneske. Isl. fåni.
Faamla, see fomla.
Faamælt, adj., forsagt, som ei kan
tale, faatalende. Isl. fdmålugr. See
vanmcelt.
Faand, see Fond.
Faang, Fang, s., Træeværk, Træ
fang, Træematerialier. Sy. fang.
Faang. Fang, s., lange Træektøvnin
ger til Gjerder. See Strcembe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
