Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Grautstejn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Grautstejn — Griksel
Grautstejn, s., Fedtsteen, Veeg
steen, Grydesteen.
Grautsuul, s., Grød og Melk.
Grava, grave, v., begrave. Groven,
begravet. Isl. grafa. Se. grawe. A. S.
grafan. Sy. grdfva.
Grava, græva, v., spørge ængsteligen
eiter Noget.
Grava, v., skrige som en Krage.
[Sunnmøre, Hardanger 1847].
Grava, v. (græve, groven), tåge,
skrabe. Lap. gravet. Grava te sæg,
tagie til eig, erihverve sig.
Gravar, s., Graver. Isl. grafari.
Grav-bakka, Grav-bakkje, s., Kirke
gaard. Sy. grafbacke.
Gravfæsta, v., begrave [1824], kaste
Jord paa Liig, holde Liigtale.
Gravfæstelse, s., Begravelse [1824],
Jords-Paakastelse, Ligtale.
Gravhøg, Gravhoug, s., Gravhøj. Sy.
grafhbg.
Grav-kjørr, adj., ganske stille, grav
stille. Isl. graf-kyrr.
Gravst, s.. Udstikning, gråveret Ar
bejde.
Grav-stein, s., Gravsiteen. Isl. graf
steinn.
Grav-stikka, s., En, som spørger
meget. See grava.
Grav-øl, s., Gjestebud i Anledning
af Jordefærd, Gravøl, Arveø]. Sy.
grafbl.
Gredsel, see Griksel, Grissel.
Greiliheit, Greplehejt, s, Herlighed,
Indkomst eller Fordeel ved en Gaard;
Villighed, Godtgjørelse for udvrist
Tjeneste. See grepaleg.
Greggus-mess, Gregors-mess (-møss),
&., Gregorii Dag, d. 12te Martii.
Grej, adj., ordentlig, redt, ligefrem,
red, færdig, let, god at komme til
rette med. Isl. greidr. Se. graith.
Grej veeg, god Vsj, red’ Vej, let at
findle. ML greidr vegr. Grejt håar,
riedt Håar. Isl. greidt hår.
Greja, v., at bringe i Orden, rede,
kjæmme, udrede, betale, udvikkle, ud
tyde, (gjøre Anstalter til, hjelpe til
Riette. lei. greida. Lap. kreinet [mnskr.:
-at]. A. S. geraedian. Se. graith.
Nordfr. grete, Grændse. Greja skull,
betale Gjeld. Isl. greida skuld. Greja
for sæg, gjøre redfe for sig.
Greje, s., Redskaber af ethvert
Slage, it. Seletøi. ML grégur. Se.
graith. AS. geraede. Ri-greje, Ride
tøj. Se. riding-graith.
Greje, s., Etterbyrd hos Kreaturene.
Greje, &., Udtydning, Forklaring,
Rede, Beskeed, Afgjørelse, Hjelp, Bie
stand. Isl. greidi. Lap. kreinik.
Greje-kamm, s., Redekam.
Greiele, adv., tydeligen. Isl. greini
lega.
Greieli, adj., tydelig, klar, forstaae
lig. M. greinilegr.
Grejeli, adj., rede, paa rede Haand.
Isl. greidlegr.
Greieli, adv., letteligen, uden Hin
der. Isl. greidlega.
Grejesam, grejsam, adj., hjelpsam,
tjenstvillig. Isl. greidasamr.
Grejing, Greie, Greining, see Greje.
Grein, s., Gren. Isl. grein. Sa
gram.
Grejn, s., Rigitighed, Regnskab, rig
tig Beskeed, Forskjel. Isl. grein. Gjæra
me grein, igjøre tilgavne.
Greip, s., Greb, Griben, Fatten. Isl.
grip. Sy. grep.
Grejp, s., Hanke, Øre, Haandfang.
Isl. greip.
Grejp, Grep, Grip, s>, mellemrum
met imellem Fingrene, især de to for
reste. Isl. greip. Se. to graip, at gribe.
Greip, s., et Møggreb, med 3 Grene
og Tværtræo over disse. [1824]. Nord
fris. greep. Se. graip. Grejp betyder
ogsaa em kludderhændet Pers-on.
Grejsel, s., Betalinig, Rede. Isl.
greidsla.
Grejug, adj., hjelpscim, tjenstvillig,
Isl. greidugr.
Greive, s., Greve. Isl. greifi.
Gren, see Grind.
Grep, see Grejp.
Grep, Grip, s., en Sygdom, som me
nes at komme deraf, at Underjordiske
have gretet i, eller berørt Patienten.
Grep, grepaleg, græp, adj., duelig,
ferm, ypperlig. Isl. gripr, en kostbar
Ting. Græpa kar, en rask, ferm Karl.
Isl. gripa madr.
Grepa, Grepe, Gripe, s., en Haand
fuld. Isl. grejpar-vbndull.
Grép-grås, Grip-grås, see Jøgre
briske.
Grib, Mandßmavn.
Griksel, Gridsel, Grissel, s., et langt
Brædt, hvorpaa Bagerne foreløbigen
sætte Brødene ind i Bagerovnen, for
at faae dem til at hæve sig førend de
steges. Sy. grissel, gressel. See Gris
sel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
