Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lempning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
Lempning — Letta
Lempning, s.. Lempen, Anvendelse.
Sv. Idmpning.
Lemsa, see Lepsa.
Lemster, lemstr, adj., stødt, øm i
Lemmerne. Isl. lemstradr.
Lemstra, v., slaae eller støde En
meget haardt. Isl. lemstra, eaiare, stø
d<e. [1824].
Lemus, Lemænd, see Lomhund.
Lenda, v., lande, lægge til Lands.
Isl. lenda. Sv. landa.
Lenda-værk, s., Værk i La-nderne.
Isl. lendaverkr. S’v. Idndvdrk.
Lende, s., Land. Bruges kun i Sam
mensætniinger, saasom Myrlende, Vaat
lende, Myrlanidi, vaiadt Land.
Lending, s., Landen, Landested. Isl.
lending.
Lengd, s., Længde. Isl. lengd. Sv.
Idngd.
Lens, adj., afmægtdg, træt.
Lenta, v., nøle, tøve. Fyensk lente.
Lenug, adj., ledig.
Lepja, leppa, v., labe, slikke. Isl.
lepia. Nordlfr. lappen. A. S. lappian.
Se. laip. Sv. Idpja, Idppja.
Lepsa, s., Leev, tyndt Brød, Flad
brød. Sv. lefsa.
Lepsa, s., Fladbrød smurt med Smør,
©Iler Sirup og undertiden med Ost
paa.
Lepsakling. Lepsaklining, s., idem.
Lerong, Lerongje [1824: Lærongje],
s., et Øreifigen, en Kindhest (Woss).
Kommer maaskee af lee o: Side, og
raang, o: vrang, forkeert, altsaa om
trent det samme som de Danskes: en
forkeert paa Snuden. Isl. lodrungr.
[1824].
Lesa. v., læse, oplæse. Isl. lesa. Sv.
Idsa. Lesa for præsten, giaae til Con
firmatiion. Sv. låsa for presten. See
læsa.
Lesar, s., en Læser. Isl. lesari.
Sv. Idsare.
Lesarinna, s., f., Læserinde. Sv.
Idsarinna.
Lesinn, adj., læst. Isl. lesinn.
Lesna, v., kjedes, trættes. Isl. letiaz.
Sv. ledsna.
Lessom. me lessom, paa lessom. paa
Skrømt. See Læst.
Lestr, see Læstr.
Lestra-lag, s., en vis Maade at læse
paa, eller en vis Tone at læse med.
Isl. lestrar-lag. [1824].
Lestrar-ban, see Læstrar-ban.
Let, s., Lød, Farve. See Leet. Scot. litt.
Let, adj., mild. munter.
Let, Leett, s., hastig paakommende
Sygdom, der menes at være blæst paa
den Sygie af Trolde. Kirka-let, J6r-léty
Hav-let fcaWes Arterne af eaadan Syg
dlom, efterøom den antagesi at være
paablæst fra Kirken, Jorden eller
Søen.
Leta, v., farve. Isl. lita. [1824]. Se.
Ut, litt. Sv. letta.
Leta, lita, adj., farvet. Isl. litadr.
Letaar, adj., let til Sinds.
Letaga, adj., let at tugte. Sv. låt
agad.
Leta-mosse, Lete-mosse, s., Farvet
ines. Isl. litunar-mosi. [1824].
Letbærleg, adj., let at handtere, be
handTe, som let taiales.
Let-fostra, adj., som kun fordrer lidt
Føder (om Creature). Isl. fostra, op
fostre.
Letfærdig, letføtt, adj., let paa Fo
dien. Paai Isfflandtek er lettfær: hurtig,
rask til Beems’. Sjæll. letfærdig. Sv.
letfårdug, Idttfotad.
Lethejt, s., Le’thed. Sv. lålthet.
Lethændt. adj., let paa Baanden,
lethændet. Sv. Idtthdnd.
Letlagd, adj., som er lavt ansat i
Skat (om Jord). Isl. lettr, let, ikke
dyr.
Letlasta, adj., letlastet, som ikke har
Md eller tung Ladning (am Skibe og
andre Fartøjier).
Letliva, letliven. adj., munter, let af
Humeur.
Letna. v., blive lettere, blive blar
(om Luften). Sv. Idttna.
Letna, s., Lettelse. Sv. Idttnad. See
Lette.
Letrodd, adj., som er let at roe (bru
ges om en Baad). Sv. Idttrodd.
Letsinna, adj., munter, som ikke tå
ger sig noget nær. Isl. lettsinni.
Letskleg, létsleg, adj., let, hurtig,
rask til Fods.
Letskræmt, adj., som let bliver ræd.
frygtsom. Sv. Idttskrdmd.
Letsvæbnt, adj., som ikke sover
tungt men let vaiaigner. Sv. Idltsofd.
Lett. adj., let (ikke tung), hurtig.
Isl. lettr. Sv. latt. Lap. lådtjet, adv.,
mageligt. Lett aav sæg, hurtig til
Fiodte. Isl. lettr af ser.
Letta, v., lette, lindre, hjelpe, løfte
op. Isl. letta. Sv. Idtta.
Letta. Lette, s., Hjelp, Lettelse. Lin
dring. Isl. lettir, Hette. See Letna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
