Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Louværk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Louværk — Luntvorren 461
Louværk, s., Løvværk. Sy. lofverk.
Lov, s., Tilladelse, Berømmelse, it.
Ferier. Isl. og Sy. lof.
Lova, v., love. Isl lofa. Se. love,
love. Sy. lofva.
Lovbor-aar, s., Skud-Aar. Isl. hlaup
år.
Lovbor-dag, s., Skud-Dag. Isl. hlaup
årsdagr. See Loupardag.
Love, e., see Løjvd. Isl. loft. Se.
luwe. Sy. lofve.
Lovli, adj., berømmelig. Isl. loflegr.
Sy. loflig.
Lovli, lovlig, adv., berømmeligen.
Isl. loflega.
Lovlig, adj., see lovli.
Lovlighejt, s., Lovlighed. Sy. loflig
het.
Lua, Luva, s., Hue. Sy. lufva, luva.
Jydisik lue.
Lub, Lubbe, s., en tyk og feed Per
sorn. Isl. lubbaz, at giaiae langsomt.
Lubba, v., gaae^ langsomt, have en
langsom og übeqvem Gang formedelst
Fedme, vralte. Isl. lubbaz. Sy. luffa,
lunte.
Lubben, adj., tyk, feed, kjødfuld.
Bngi. loobily, plump. Jydsk lubbet.
Lubbenhejt, s., t, Kjødfuldhed, Tyk
hed.
Lue, s., den Hylde, hvorpaa Qvær
nen ligger i et Møllehuus, ogsaa et
blæseaide Instrument. See Luur.
Lufs, a, en slukøret Person, En som
hænger med Hovedet, eller som har
Haaret hængende ned over Øjneme.
Is.l. lubbi, en slukøret Hund.
Lufs-øjra, adj., som har large, hæn
gende Ører (om Heste). Isl. lubbalegr,
langøret.
Lug, s., et Slags Lax, eller stor Ør
ret, som har en saakaldet Hake eller
en krumt opgaaende Ur.derkjæve. Vi-
de Rakaure.
Lug, adj., see glugg, gløgg, glyg.
Lugg, s., Haartop, Hovedhaar, især
Haaret i Panden. Sy. lugg.
Lugga, v., trække eller rykke i
Haaret, ogsaa at gaae langsomt. Sy.
lugga. See lubba.
Lugga, s., Hose-Sok. See Labb.
Lugomt, see lagom.
Luka. Luke, s., Luge, Skaade. Sy.
lueka. Pl.-tdsik luke. See Lokka.
Lukka, v., lukke. Isl. luka. Sy.
lyeka.
Lukka, s., see Lokka.
Lukka-potta, see Lokka-potta.
Lukkas, see lokkas.
Luklig, lukkelig, adj., lykkelig. Isl.
luckulegr. Sy. lycklig. Eng. lueky.
Lukta, v., lugte, fornemme Noget,
it. lugte* al Noget. Isl. lykta. Sy.
lukta.
Luktalaus, adj., uden Lugt. Isl. lyk
tarlaus. Sy. luktlos.
Luktapaasa, s., Lugtepose. Sy. lukt
påse.
Luktapotta, s., Lugtekrukke.
Luktavatn, s., lugtende Vandi. Sy.
luktvatten.
Lumbe, see Lomgive.
Lumme, see Lomme.
Lump, see Lomp.
Lund, s., Hofte.
Lund, Lund-alka, Lunde, s., Søepape
gøje, Lunde, mormon arctiieus. I&l.
lundi. Siv. lun, lunnafogel.
Lund-and, see Quiinand.
Lundar, s., [1824], see Lunnar.
Lundar, Lundir, s., plur., Herlig
heder ved en Gaard. Isl. hlynnindi,
Deqvemanelliighedier ien Huusihloldning.
Lunde, see Lund.
Lundvorren, adj., underlig til Sinds.
Isl. lund, Gtemyt, lundadr, sindet, lyn
da, have en roelig SSisnidstemning.
Lunelængjen, adj,, fuld af Luner,
som dependerer af Luner. [1824].
Lunete, adj., ustadig. Isl. lunottr.
Lunga, &., Lunge. Isl. og Sy. lunga.
Lunga-aader, s., Lungeaare. Sy.
lungåder.
Lungamos, Lungjemos, s., Lunige^
mos, Finker (em Ret). Sy. lungmos.
Lungamossa (-mosse), Luagemos,
Lungenæve (en Moosart). Sy. lung-
mossa.
Lungasjuk, adj., lungesyg. Svi lung
siktig.
Lunga-sjuka, Lunga-sott, s., Lunge
syge. Isl. lungna-sott, lungna-syki. Sy.
lungsot.
Lungasvull, 9., Byld i Lungerne. Sy.
lung-bold.
Lunn, see Lond.
Lunn, adj., som ikke har faaet een
eneste Fisk. Isl. luinn, træt, mødiig:
lon, Ophold.
Lunnar, s. (plur.), runde Træestam
mer, befæstede udenfor Baadenøste i
en Ramme af Steen eller Træe, for
derpaa at trække Baade op fra og at
skyde dem ud i Søen. Isl. Munnar.
[1824]. Jyidlsk lunner. Sy. lunnar.
Luntvorren, ccc lundvorren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
