Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mannas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Mannas — Mar-frejsna
Mannas, mannast, v., blive til Mand.
Isl. mannaz. Sy. mannas.
Mannaskjær, see mannafælin.
Mannatraang, adj., at der er mange
Mennesker siammenstimlede paa et
Sted, trang formedelst Mængde a!
Mennesker, fei. mannapraung, tæt
sammrønstimffiet Folkemængde. [1824].
Mann-auka. s., et løst Foditxæe, som
læggea i en Baiad, fior at Rioerskarlene
kan epæmde deriimod naar Baaderum
met er for Langt. lei. auka, øge, for
øge. Det betydler altsaa Noget, hvor
medl man øger paia Manden, Roers
karlen, naar han er for kort til at
roe i diet ham anviste Biaadsrum.
Mannavét, s., Fornuft, Kløgtighed.
Isl. mannvit. S>v. mannavett.
Mannkjønn, s., Menneskeslægt, Men
neskekljøn. Isl. mannkyn. Engl. man
kind. [1824].
Mann-olm, see olm. Isl. mannygr.
Manntal, s., Folketælling, Miandtal.
Isl. manntal.
Manntals-tekning, Manntals-thing, s.,
aarligt Møde, hvori Compaginieche
ferne med Fiogderne eftersee og berig
tige Listerne over de unge Mandistka
ber i Coimpagnie-Districtet. Isl. mann
tals-ping.
Manntryg, manntrug, see tryg, trug.
Manntyk, manntjok, adj., tæt bebyg
get, folkerig, tæt besat af Folk. Af
det Isl. mann, og pyckr, tæt, sammen
pakket. Dar e saa manntjokt i gåren,
ejn kan nouast [knap 187 a] sleppa
fram, dier ere sala miange Polk samledie
paia Giaardbplaidsen, at inian neppe kan
komme frem dierover. [1824: Mann
tyk, adj., tæt bebygget, folkerig, aif
det Isl. mann og1 pyckr, tæt, sammen
pakket. Resten av artikkelen etter
187 a Stav. 1832].
Manntyne, s., Fuskerarbejde. See
Mandtyne.
Mann-tyne-veer, s., stærk Storm.
Isl. tyna, taibie, ødelæigge, altsaa: Veir,
som ødelægger Polk, foraarøager at
Folk drukne.
Mannvån, adj., som er vanskelig eller
kræsen i at vælge sig en Mand. Isl.
mannvandr. [1824].
Mannvaxinn, adj., mandbar, mand
voxen. Sy. manvaxen.
Mannæte, Manæta, Gopple, Medusa,
et Søeidyr (medusa), ogsiaa kaldet
Kobba-klysa. Dette Dyr har faaet sit
førstianførte Navn denaf, at dets Le~
geme, som jævnligen bliver hængende
fiaist i Pislkeredisikaiber, bliver til Støv
siaiasnart diet tørres i Luften, og at
dette Støv er meget bidiende, ædende
naar det kommer paia Menneskets
Hund), eller i dets Øjne. Piaa M. er
mannæla, Menneskeædier. See Kobba
klysa, Kobbaspy.
Manskap, s., Mod, Tapperhed. Isl.
mannskapr.
Mantel, s., Skorsteenskappe, Hvælv
ingen over Arnestedet i en Skorsteen,
eller Kamin. Tydsk mantel.
Manteljern, s., Skorsteensanker, et
Jern, som er lagt over Aabningen til
Arnesitedet. See Randaas.
Mantjok, see manntjok.
Manæta, see Mannæte.
Mar, s., Hav. Isl. og Nordfr» mar.
Lap. mår. A. S. mere. Det bruges nu
kun i Oomposita, sa/atsom: Mar-bakkje,
Mar-flu, Marmæle.
Mara, maras, v., løbe efter Hopper
(om Heste), løbte efter Qvindfolk,
giaiae paia Duimpejagt, være tillbøjelig
tili Slagsmiaial og Klammerie.
Mara, Muro, Maro, Mari, s., Maren,
et qvindeligt Spøgelse, som troes at
ride Folk i Søvne. Isl. mara. Engl.
mare. Tysk maer, mahr. Færrøisk
mara. Sy. mara.
Maraal, s., Søegræs. Isl. marprådr,
Stranidtgræs.
Mara-fitta, Mæraiitta, s., en Hoppes
Avlelem. Kyss marafitta, lik [utyd.].
Mara-lok, s., Marelok. Tysk mar
locken.
Maraquast, Muroquast, s., Mistel,
Mistelteen, hvormed man troer at
kunne fordrive Marerid.
Mara-ri, Mara-riing, e., Marerid. Isl.
martrod.
Marastaa, s., Korsvei (af mara, Ma
ren, som tnoes gjerne at opholde eig
paa Korsveje), ogsaa et Sted, hvor Rej
sendie pteje at komme og flare.
Mar-bakkje, s., Havbred af Ssnd
eller Dynd, især hvor Havbredden med
et gaacr skraae ned. Isl. marbacki,
marreins-, marens-backi, HiavbredL Det
kommer af mar, Hav, og rein, Ren,
Grændse.
Mardyna, s., f., Søeskum, Qviste og
Andet, som flyde paa Søen.
Marflu, s., Søe-Luus (cancer ma
croursus). Isl. marflo.
Marilue, Mar-iluga, idem.
Mar-frejsna, s., et Forsøg, som skeer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
