Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mar-frejsten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mar-frejsten — Matbor 471
sd blot Nysgjerrighed. [Schn. ] . Maaskee
kommer det af diet Isl. margr >: me
get, mange, og freistni, Fristelse, og
betyder alteaa Lysit at forsøge Meget.
Mar-frejsten, adj., hengiven til nys
gjerrige Forsøg [Schn.], som har Lyst
at forsøge alt. Vide Mar-frejsna.
Marg, s., Mary. Isl. mergr. A. S.
merg. Nordfr. marg.
Margja, mergja, adj., som har Mary.
Isl. mergiadr.
Margkiøjva, v., kløve eller flække
Træe eller Been efter Marven.
Margkiøjva, margkløjven, marg
kløjvd, adj , kløvet efter Marven..
Marglaus, merglaus, adj., marvløs,
som ingen Mary har. Isl. merglaus.
Marglea, s., stor Husholdning, som
bes’taaer af mange Personer. Isl. marg
legr, talrig.
Margras, s., n., Rørgræs, Siv. Sy.
margras.
Mari, see Mara.
Mari, Fruentimmernavn.
Marigrås, s., Løvefod (Urt). See
Marikaapa.
Mari-hane, Mari-høna, s., Sommer
fugl (papilio).
Marikaapa, see Marigrås.
Mark, s., Skovstrækning. (Tronvih.
St.). Isl. mork. [1847, utan heim
festing].
Markagaang, s., m., Markegang, For
retning, hvorunder Jord eller Marker
opmaales eller deles.
Marka-rein, Mark-rein, s., Markens
Ende, Grsense. Isl. mark-rein.
Markaskjel, s., Jords Deling, ogsaa
Grænsen imellem Gaardes Marker.
Isl. mark-scil.
Marke-gran, see Fjeldgran.
Mar-kjætta, s., Markat. Is’., markottr.
Markna, s , n., Marked. Sy. mark
nad.
Markna, Martna, &., Marked. 1-1.
markadr. Lap. martna.
Marknas-bu, s., Markedsbod. Sy.
marknadsbod.
Marknasfolk, s., Folk som besøge et
Marked. Sy. marknadsfolk.
Marknas-gaava, s., f., Markedsgave.
Sy. marknadsgåfva.
Marknas-kram, s., n., Markedsvarer.
Marknas-plass, s., m., Markedsplads.
Sy. marknadsplats.
Markrein, see Markarein.
Marmæle, &., m., Havmand, Havfrue.
Isl. marmennill. Se. marmaid.
Christie : Norsk Dialect-Lexicon. —14
Maro, s>ee Mara.
Marra, s., et Slags Troldom, hvor
ved Andre beskadiges. Isl. mara,
MiareridL Cfr. Mara, Muro.
Martela, v., støje, gjør© Støj.
Marteling, s., m., Støj. Allarm.
Marulk, Marulkje, s., en Ulk (en
Fisk, soorpius miarinus). Isl. mar
hniittr.
Mas, s., Sladder, Snak, Urimelighed,
Besvær, Møje. Isl. mas.
Masa, v., sladdre, snakke. Isl. masa.
[187 a Stav. 1832].
Måsen, masete, adj., snaksom. Isl.
masa, snakke.
Masgjængt, adj., tung, besværlig (af
mas, og ga).
Maskapi, s., n., Kammeratskab, Fæl
ledskab. Holl. maatschappij. Sy. ma
skapi, Oomplot.
Massing, s., Messing. Isl. messing.
Angl.-Sax. mæslen, mæstlen. [1824].
Master, Mastr, s., Skibsmast. Isl.
masir. Lap. mast.
Mastova, see Matstova.
Mastrikla, s., Korstrold (asterias).
(Nordfjord).
Masur, s., Riel, Træe som er voxen
i Knuder. Isl. mausur, måsur. Scotsk
mazer.
Masur-bolla, s.. en Bolle af Riel.
Isl. masurbolli. Se. mazer-dish.
Måt, s., Mad, Føde. Isl. mata, matr.
Faae mat, spise. Jydsk faae mad.
Qveldsmat, Aftensmaid.
Mata, v., føre Maden til Munden,
made. Isl. mata.
Mata-bu, see Mat-bu.
Mata-drya, Matedrye, s., Hindring,
som gjør at man ei faaer spise til rette
Tid, Udsættelse af et MiaaMd, Isl.
mata, matr, Mad, og drygia, forlænge.
Mata-grjaal, s., idelig Æden, Lyst til
altid at æde, Graadighed.
31atalaus, matlaus, adj., madløs, uden
Spise, fastende. Isl. matlaus.
Mata-leje. Matleje, s., Madlede, Ulyst
til Spise. Isl. matleidi.
Mata-maal, Mat-maal, s., Spisetid. Isl.
matmål.
Matas, v., spise. Isl. mataz.
Mata-tryl, s.. et langagtigt Trug,
hvori Maid bæres frem paa Bordet.
Isl. matartrygill.
Matbomma, s., f., Madskriin. See
Bomma.
Matbor, s., Spisebord. Isl. og Sy.
matbord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
