Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Matbû ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 Matbu — Medal
Matbu, s,, Madbod. Sy. matbod.
Mate-drye, see Mata-drya.
Matgjér-ouse, s., en Øse til at øse
Mad, siaasom Grød og Suppe op af
Gryiden i det Fad, hvori dien bringes
frem paa Bordiet. [1824].
Matgjængen, adj., som nyelig er
gaaet fra Madbordet, har spiist sig
mæt.
Matgriaal, s., Graadighed.
Mat-griin, s., en Person, som plejer
at have Noget at udsætte ihenseende
til Madens> Tillavning.
Matgrioug, matgriug, adj., graadig.
Sy. matgirig.
Matgrisk, adj., begjerlig efter Mad.
Mathog, s., m., Madlyst.
Mathæft, adj., som kan blive til
ordentlig Mad ved rigtig Behandling;
salaledies: mathæft sill, Sild, som er
tjenlg til Nedsaltning. Isl. matr, Mad’,
og hcefr, beqvem.
Mat-jord, »., Madjord, Muldjord, det
øverste Lag af feel Muld. Jydsk mad
jord.
Matkorg, s., Madkurv. Sy. matkorg.
Matlaus, see matalaus.
Matleje, see Mata-leje.
Matlyst, s., Madlyst. Isl. matarlyst.
See Mathog.
Matmaal, see Mata-maal.
Mat-raa, s., Forraad af Levnetsmid
ler.
Matskaip, s., Proviant, Fødemidler.
Isl. matskapa, lave Mad1.
Matskap, Matskaap, s., n., Madskab.
Sy. matskåp.
Matspar, adj., karrig paa Mad. Isl.
matspar. [1824].
Matsparna, s., Sparsommelighed paa
Mad. Isl. matsparnadr. [1824].
Mat-stia, v., lave Mad, Isl. matr,
Ma)d, og stia, besværliigt Arbeide.
Matstova, s., f., Madstue, Melkestue.
Isl. matarhus.
Matta, v., matte, udmatte. Isl. [ope
rom]. Se. mate.
Mat-torg, s., Mad-Torv. Isl. matar
torg.
Mat-trotten, adj., som fattes Miad,
hvis Proviant er fortæret. Isl. mat
proti, En, søm fattes1 Mad.
Mat-turven, mat-tørven, adj., som be
høver, trænger til Mad eller Spise. Isl.
matpurfi.
Matvån, adj., kræsen paa Mad, som
gjerne vil have lækker Føde. Isl. mat
vandr.
1 Mat-æpple, s., Madæble. suurt Æble.
f Mat-æpple-tré, s,, Vildæbletræe,
- Træe, som bærer sure Æbler.
* Mauk. s., Myse eller Syre, hvoraf
V Myse- eller Syre-Suppe koges. Isl.
,’mauk, Suppe. [1824].
Maul, s., sagte Tyggien. Isl. maul.
Maula, v., tygge, tygge langsomt. Isl
maula.
Maur, s., Myre. Isl. maur.
Maurelld, s., see Moreld.
Maurtua, s., f., Myretue.
Maurvætle, s., en mærkelig Begi
venhed.
Mauska, Mauskje. s., en Maske (i
Fiske-Net, og i strikket Tøi). Isl.
moskvi.
Me, pron. (plur.), vi. Lap. mije.
Me, pron., jeg. Irsk. me. Lap. mon.
Me, med, præpos., med, nærved, for.
føl. med. Da laag me aane, det liaae
ved (nærved) Aiaen. Han cc øpta me
mæg, aldri mota mceg, han er ofte for
mig (paa mit Partie), aldrig imod
mig. Isl. hann er opt med mér, all
drei mott mer. Me me, med mig.
Niordfr. me me. [179, 9a: Me læst,
for Lojers Skyld, forstilt. Me qvart,
efterhaanden, stundom, liidt efter lidt.
Bæra me, gaae ned ad. Me tio, om
sider, med Tiden. Me qvællen, da
glen, natto, om Aftenen, Dagen, Nat
ten. Me mørkre, i Mørket. Taka me,
tåge imod. Me ein gaang, paa engang.
Me skik, paa ordentlig Viis. — 1846:
Præpositionen med bruge® ofte, i (im
perative og optativie Sætninger, ganske
til Overfllod, uden at have nogen Be
tydning, niaar dien sætte» foran per
sonlige Pronomina; saasom: Reis,
gaae, væk, ut me dæg, an (ham), sæg;
til Helvetes me dæg (an)].
Mea, v., mede, sigte paa, stævr.e paa,
tåge Mærke paa. Isl. mida. Se. myth,
mærfke.
Mea, adv., medens, imedens. Isl. og
Sy. medan.
Mealdra, adj., midaldrende. Isl. mid
alldra.
Mebør, s., Medbør, Bør, god Vind.
Isl. medbyr.
Med, præp., see me.
Medags-mat, s., Middagsmad. Isl.
middagsmat.
Medags-svøbn [eller -svebn? fyrst
visst skrive -svøvn], s., Middags-Søvn-
Isl. middags-svefn.
Medal. s.. Middel. Isl. medal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
