Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mønig ... - N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 Mønig Naav
det Øverste (Spidsen) paa et Huus-
Tag, it. Ryg-Marven i et Creatur. Isl.
mænir. Mon (Isl.), en smal aflang
Bræmme eller Stribe. [1824].
Mønig, adj., myndig, modig, stolt.
See mønoug, motig.
[Møninge-grøjping, s., den øverste
Endle af Spærrerne, hvor de forbin
des sammen i Tag-Mønningen. 1824].
Mønna, see møna.
Mønoug, see menig.
Mønstr, s., Mønster, Model. Isl.
munstr. Lap. mensler.
Møre, s., Mudder, som findes i
Damme.
Mørefta., s., Kl. 5 om Ettermiddagen.
Vide Halgjee te quelds.
Mørk, see Maark.
Mørkj, adj., mørk. Isl. myrkr.
Mørkje, s., Mørke. [Isl.] myrkvi.
Mørkje-fælen, adj., frygitsom i Mørke.
Isl. myrk-fælinn.
Mørkje-skodda, s., stærk Taage. Isl.
myrkvi, Mørke. Lap. marka, murko,
Taage.
Mørkna, v., fordunkie, formørke,
mørkne, blive mørkt. Isl. myrka. Se.
mirken.
Mørk-older, see Svart-or.
Mørkre, s., Mørke. Isl. myrkr.
Mørkræd, mørkrædd, adj., som er
frygtsom i Mørke. Isl. myrkhræddr.
Sy. morkrådd. Sjællandsk mørkeræd.
Mørk-veer, s., mørkt Veir. Isl.
myrkvidri.
Møssa, s., Hue, Hætte. T. milze. Se.
mutch. Sy. myssa.
Møssa. Myssa, Møsse, Mysse, s., Valle,
Melkevalle. Isl. misa. Lap. missa,
missu, misso. Sy. mossja.
Møssa-blanda, s., Valleblande (en
Drik, Valle, blandet med Vand).
Møssabrim, Møssa-brøm, s., et Slags
Melkevalle eller Ost. Isl. misa, Melke
valle. Laip. missakribmo, missaribme.
See Mismør.
Møsse, see Møssa.
Møsta, v., miste, tabe.
Møta, v., møde, træffe paa. Isl.
mæta. Lap. metot, møtot. M.-Goth.
motjan. Se. mut.
Møte, s., Møde, Forsamling. Isl.,
A.S. mot. Se. mute. Eng. meeting.
Møya, v., gjøre Fortræd. Isl. mya.
N.
Naa, v., faae, erholde, faae fat,
overkomme. Isl. na.
Naa, naada, v., naade, vise Naade
imod, forbarme sig over. Gu’ naas,
Gud naade os! Gu’ naa dæg, Gud
naade Dig !
Naa-blejk, adj., dødbleeg. Isl. nå
bleikr.
Naada-gaava, s., Naadegaive. Isl.
nådar-gåfa.
Naadug, adj., naadig. Isl. nddugr.
Ogsaa taalig, god at komme tilrette
med. Sjæll. naadig.
Naae, s., ert Nøste eller Nøgle Traad
eller Garn.
Naagoul, s., Rumlen af fødsluttet
Vind, som høres i døde Legemers
Indvolde. Isl. någol, någaul.
Naa!, s., Naal, Syenaal. Isl. nål.
Lap. nalo. Fin. neula.
Naala-augje, Naals-auga, s., Naaleøje.
Isl. nålar-auga.
Naalahus, s., Naalehus. Isl. ndlahus.
Naala-rejm, s.. Snørebaand.
Naa-lj6d. s., Varsel, som bebuder
Døden. Isl. ndhliod.
Naaljos, Naalys, s., Vættelys, Død
ningelys, Liiglys, blaat Lys. Isl. nå,
Liiig, og Hos, Lys.
Naals-auga, see Naala-augje.
Naal-traa, s., en Naals Traad. Isl.
nålprådr.
Naa-lukt, s., Lugt af Liig eller
Aadsler. Isl. nålykt.
Xaa-luus, s., Luus, som plager Dø
ende. Isl. ndlris.
Naammen, see nommen.
Naanøjten, adj., som nytter en Ting
til det Yderste. Isl. ndnos, en Gnier.
Isl. nå, nær, og neytinn, graadiig, be
gjerlig.
Naase, s., [Næse vt. 1824], et Bjerg,
som paa en af Siderne har en frem
staaende Klump, der ligner en Næse.
[1824]. Isl. nos, Næee.
Naa-stemma, s., en Besværgelse, som
menes at standse Blodstyrtning. Isl.
nå, Liig, og stemma, standse.
Naatning, s.. Bistand, Hjelp.
Naav. Nav, s., de udestaaende Ender
af Tømmerstokke i et Træehuus,
Hjørne. Isl. ncefr. Pl!ur. naave, naavar.
Isl. ncefrar, gnæfrar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
