Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nout ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
Nout — Nækkja
Nout, Naut, s., Nød, stort Qvæg, Horn
qvæg. Isl. naut. Se. nout. Lap. naut
[234: naute], vikte Dyr.
Nouvaxen, nourvaxen, adj., langsomt
voxen.
Nov, &cc Naav.
Nu, s., et stort Trug, en stor Balje.
Nubb, s., en Ilden Knub, en liden
Person. Isl nubbr. Nordfr. nobbe.
Scot. nob.
Nubbas, v., p., kløe hinanden med
Tænderne (om Heste). Jydsk nubbes.
See gnubba.
Nugg, s., Saugspaaner. See Mugg.
Nugla, Nekla, s., Nøglen o: det, hvor
med man tilstopper det Hul, hvor
igjennem man lader Våndet løbe ud
af em Baad naar den er trukken paa
Land. Isl. negla.
Nugla-holl, Nøkla-holl, s., Nøglehul
let i e>n> Baad, ogsaa til et Laas.
Nunna, s., en Nonne. Isl. nunna.
Nunna, v., nynne, synge sagte. Isl.
nunna.
Nusla, v., nysle, foretage sig smaat1,
übetydeligti Arbeide, have travelt med
Smiaatimg. Isl. nusla. [1824: Nusla,
v., foretage sig smiaat, übetydeligt Ar
bejde].
Nutur, s. (plur.), Kmuder paa Trseer,
især paa Fjeldgran. I&l. knutr, Knude.
Nuut, s., en spids Top ovenpaa et
hødt Fjeld. Isl. hnukr, en Bjergispid&e.
[1824].
Nuv, adj., stump, but, buttet.
Nya, v., fornye. Isl. nya.
Nyaars-gaava, s., Nyaarsgave. Isl.
nyårs-gåfa.
Nybola, see Nybøling.
Nybroten, adj., nyebrudt’ (om Jord,
som nyelig er opryddet).
Nybær, adj., som nyelig har kalvet.
Jydsk nybær.
Nybær-ku, s., nyebær-Koe, en Koe,
som nyelig har kalvet. Isl. nybærinku,
nybæra, nybærku.
Nybøling, s., Nyebygger, En, som
nyelig er boesat. Isl. nybælingr. See
Nybola.
Nye, s., Nye, Nyet. Isl. ny.
Nyfikjen, adj., nyfigen. Isl. fikiasf,
higie efter.
Nykalva, adj., som riyelig har eller
er kalvet. Se. newcal, en Koe, som
nyelig har kalvet.
Nykja, v., see nøkja.
Nykjel, s., m., Nøgel. See Lykjel,
Nøkel.
Nykomminn, adj,, nyelig kommen.
Isl. nykominn.
Nylænda, Nylænde, s., nye Jord,
Jord, som nyelig er opbrudt til at dyr
kes. I&l. ny-lenda.
Ny-lænde, s., n., nyelig opryddet
Mark. Isl. nylenda. See Ny-voll.
Nyo, aa nyo, adv., igjen, paa nye.
Isl. ny.
Nypa, Njupa, s., Hyben. Sy. njupon.
Staal-nypa, blaaeagtitg Hyben. Rceve
nypa, runde qg haiarde Hyben. Sou
nypa, rundte og bløde Hyben.
Nypa-, Njupa-klonger, see Klunger.
Ny-qvæikt, adj., nys antændt. Isl.
nyqveiktr.
Nyra, s., Nyre. Isl. nyra.
Nysprottcn, adj., nyelig opvoxen. Isl.
nysprottinn.
Nytinn, adj., &om forstaaer at be
nytte übetydielige Ting. Isll nytinn.
Nytsam, adj., nyttig, som benytter
alt hvad der kan og bør bruges. Isl.
nytsamr.
Nytsla, s., Nytte, Brug. Isl. neytzla.
Nytta, nyttja, v., nytte, bruige, an
vende til sin Fordeel og Nytt©. Isl.
nyta, nytia, niota. A. S. notian. Se.
note.
Nyttalaus, adj., unyttig. Isl. nytlaus.
Nyttaleg, adj., som kan være til
Nytte, kan nyttes. Isl. nytanlegr.
Nyttja, see nytta.
Nyvler, Nyvlur, see Nøvler.
Ny-voll, s., m., nyelig opryddet Mark.
Isl. vollr, Mark, Eng. See Ny-lænde.
Næb, s., Næse, en fremsttaaende Spids
af et Fjeld eller andet. Isl. nef. A. S.
nebbe, Næse. Se. neb.
Næb, s., en pæn og spiidsfindig Per
son, et udueligt1 Fruentimmer. Sy.
nabb, et næsvist Qvindfolk.
Næbbasild, s., Søe-Naal (en Fisk,
syngnatus), oigsaa Hornfisik. Isl. nebbi,
Næb. Sy. nabbgddda.
Næbbelig, adj., liden og pæn, spids
findiof, næsviis. Sy. nåbbig.
Næbbetang, s., Nappetøng, Niptiang.
Nordfr. noppeltong.
Næbna, v., nævne, forordne, befale.
Isl. nefna. Lap. nabnet.
Nægla. v., tilvinde sig en liden For
deel. Isl. ncela.
Nægta, nækta. v., nægte, benægte.
Isl. neita.
Nækkja, v., drille, drive Spas med.
Tydsk necken.
Nækkja, s., den Tællehinde, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
