Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nækkjeskyar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Nækkjeskyar — Nøgging
Creaturenes Indvolde ligge ligesom
imdsvøbte, NæWet i Creature. Isl. netta.
Dansk (Lange1!.) mikie.
Nækkjeskyar, s., pl., see Brejtle
skyar, Kabretskyar.
Næmna, næbna, v., nævne. Isl. nefna.
Lap. ndbnet.
Næmnd, næbnd, adj., udskrevet,
nævnt, valgt. Isl. nefndr.
Næmst, see nære.
Næpa, s., f., en Hvidroe. Isl. næpa.
Lap. ndpo. Lat. napus. Scot. neep.
Næpafræ, s., Roefrøe. Isl. ncepna
fræ.
Næpa-grout, Næpastapp, s., stødte og
Sorvældte Roer (en Ret). Isl. næpa,
Hvidroe. [1824]. Lap. ndpo. Isl. stap
pa, Hakkemiad:.
Næpa-rejte, s., n., et med Roer, Næ
per, tilsaaet Stykke Jord. Isl. reitr,
Beed i en Hauge.
Næpen, adj., sikker paa Haanden,
behændig.
Nær, adv. temp., da. Isl. nær.
Næra, v., nære, underholde. Isl.
næra.
Nærar, see nære.
Nærbuen, adj., snart færd:g, som
snart skal føde. See buen.
Nære, nærar, næst, næmst, adv., nær,
nærmere, nærmest. Isl. nærri, nærr,
nærst. A. S. ner, neahst. Se. ner, nest,
nær, nærmest.
Nærgaaande, s., nærgaaende, be
gjerlig, gjærrig. Se. neargaicn.
Nærisle, Narisle, s., Udslet.
Nærislegras, Narislegras, s,, en Urt
(linnæa borealis).
Nærkaana, Nærkjærring, Nærkonna,
s., Gjiordemodier. Isl. ndkona.
Nærpaa, nær saa paa, adv., saa nær
som, undtagen.
Nærsjunt, nærsynt, adj., nærsynet,
kortsynefr, paah olden, karrig. Isl. nær
synn.
Nærsynthejt, s., f., Nærsyntfied. Sy.
ndrsynthei.
Nærsøken, nærsøkjen, adj., som sø
ger Andres Skade til egen Fordeel.
Nærvarande, adj., nærværende. Sy.
ndrvarande.
Nærvarelse, s., f., Nærværelse. Sy.
narvarelse.
Næs, s., Næss, Forbjerg, Odde. Isl.
nes. A. S. nesse. Holl. nens.
Næsa, næisa, v., bebreide, forekaste.
Næsapæra, s., f., Bebrejdelse, Stik-
pille.
Næsebote, s., Hasen, Senerne imel
lem Lægge og Laar. Isl. hniesbot,
knesbot, Knæehase. [1824]. See Kol
bot.
Næsla, Nætla, s., Nælde (urtica).
A. S. netle. Holl. netel. Eng. nettle.
Sy. næssla.
Næsodde, s,, m., Landtunge.
Næssa-kongje, s., Næssekonge. Isl.
néskonungr.
Næst. see nære.
Næsting, Næisting, s., et af Vidier
sammenfleltet Baand, som er saaledes
indrettet, at det med en deri værende
Tunge kan lukkes til. A. S. nestart.
Sy. næsta, sye eller bindie sammen.
Næt, see Nat.
Næt, adj., sparsommelig. Sy. nått.
Nætla, see Næsla.
Næva, v., gribe til sig med Haandem,
gribe udenom med Haanien. Isl
hnefa. Se. nevell.
Næva, s., Næve, Haandfuld. Isl.
hnefi. Se. neive, neffou, nevvil. Mjøl
næva, Haandfuld Meel. Isl. melhnefi.
See Nava.
Næva-høgg, s., tørre Prygl, Næve
hug. Isl. hnefa-hogg, Ørefigen, Eind
hest.
Nærer, s., Birkebark. Isl. næfr,
gnæfr. SjaelfLamdsik næver. Sy. nåfver.
Næver-ask, s., Æske af Birkebark.
Sy. nåfverask.
Næver-sko, s., Skoe, forarbejdede af
Birkebark. Sy. nafversko.
Næverskrukka, s., f., et af Birke
bark forfærdiget Spamd, hvortil sæd
vanliigien er Laag af samme Materie.
Næver-tak, s., n., Tag lagt af Næver,
bedækket med Græstorv. Sy. nåfver
lak. See Torvtak.
Nævla, v., tilbinde Navlen paa et
nyfødt Barn,. Sy. nafla. Tydsik nabeln.
Nøfse, v., refse, tugte. Sy. nepsa.
Jydisk novse, nappe.
Nøgg, s., Sild, som kommer af at en
Ting er gneden mod en anden. Isl.
nagg, Piaaigniidien. Lap. nokkem, Ende.
Sy. nagg. See Nagg.
Nøgg, adj., knap, karrig. Isl. hnoggr.
Nøgga, v,, gnave, slide, gnide paa
eller mod Noget. Isl. nagga. [1824].
Lap. nokketet.
Nøgga. nøggete, adj., gnavet, slidt,
gnedet paa eller mod Noget. Lap.
nokkom.
Nøgging, s., Slidning. Isl. nagg. Lap.
nokketem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
