Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - Oværdig ... - P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oværdig — Paalysa 509
Oværdig, oværdug, adj., uvævdig.
lei. ovérdugr. Lap. owårdoges. Sy.
ovårdig.
Oværdig, adj., svag, skrøbelig, som
ikke duer til Noget. M. ovirdis-madr,
et unyttigt Drog, som duer til Intet.
Sy. ovårdig, uvorren.
Oværk, s., Udaad. Isl. åverk.
Oværksam, adj., uvirksom. Sy. overk
sam.
Ovæsen, s., Uvæsen. Sy. ovåsen.
Ovæsentlik, adj., uvæsentlig. Sy.
ovdsentlig.
Oxapejs, Oxepejs. s., m., Tyremige,
Tyrens Avlelem, Tyrepidsk. Sy. ox
meg. See Uxapejs.
Ox-baas, Oxa-baas, Oxe-baas, s., et
aifdleelt Ruim til hvert Qvægisfaoved i en
KoestaM; ogsaa, paa adskillige Steder
mordemfjelds, Navn paa en trang Havn,
hvori kun faa Baade eLler Fartøjer
kunne rummes.
Oxe, s., Oxe, ogsaa et Skjær, som
er Lamigiagtigt og afrundiet oventil. Lap.
wuoksa, wuokses, Oxe. Rejsa litle
oxe — [her er vist til den utgreidingi
som er innteki fyrr i manuskriptet og
utgåva under Reise —J.
Oxel, see Aaxel.
Oxe-plyt, s., en 2 Aars gammel Oxe.
Oædel, adj., uædel. Sv. oddel.
Oægta, oægte, adj., uæg+e. Sv. odkta.
Oægthejt, s., Uægthed. Sv. odkthet.
Oærle, adv., uærligen.
Oærleg, adj., uærlig. Isl. oærlegr.
Sy. odrlig.
Oærleghejt, s., Uærlighed. Sy. oar
lighet.
Oætandes, adj., som ikke kan spises,
uspiselig. Isl. oætr. See oetandes.
O-øjd, adj., ufortæret, ikke tilsa*
eller ødelagt. Isl. oeyddr.
Oøjst, adj., uøst, ikke øset. Sy. oost.
Oejra, oøjvd, adj., uøvet. Sy. oofvad.
Oøpna, adj., uaabnet. Sy. obppnad.
Oøvelaateleg, adj., uoveriadelig, uaf
hændeilig. Sy. oofverlåtlig.
Oøvelagd, adj., uoverlagt. Sy. oof
verlagd.
Oøvereinstæmmande,adj., uovereene
stemimende. Sv. oofverenstdmmande.
Oøverejnstemmelse,. s., Uovereens
steimmedse. Sv. oofverenstdmmelse.
Oøveskaaeleg, adj., uoverseelig. Sv.
oofverseelig.
Oøvestigleg, adj., uoverstigelig. Sv.
oofverstiglig.
Oøvevinnande, [adjV], uovervindelig.
Isl. oyfirvinnanlegr.
Oøvevinneleg, adj., uovervindelig. Sv.
oofvervinderlig.
Oøvevinnelighejt, s., Uovervindelig
hed. Sv. oofvervinnerlighet.
Oøvevunnen, adj., uiovervunden. Sv.
oofvervunnen.
P
[Paa. Præpositior-en paa bruges ofte,
i imperative og optative Sætninger,
ganske til Overflod, uden at have
nogen Betydiiing, naar den sættes foran
det personlige Pronomen; saasom:
Flyt paa dæg, an (ham). 1846].
Paabyggia, v., paabygge. Sv. påbygga.
Paabygna, s., Paabygnioig. Sv. på
bygnad.
Paabøjeleg, adj., übeqvem til at be
væge sig, stiv, stor. (Helgeland).
Paaiodra, v., paafordre. Sv. påfordra.
Paafodring, s., Krav.
Paahægte, adv., meget nær, nær for
haanden.
Paak, s., Prygl, Hug. Sv. påk, Knip
pel.
Paaka, v., prygLe. Sv. påk, Knippel.
Paakalla, v., paakalde. Sv. påkalla.
Paakjøra, v., paadrive, tilskynde. Sv.
påkora.
Paakjørar, s., Tilskynder. Sv. på
korare.
Paakosta, v., koste paa. Sv. påkosta.
Paakosta, v., bekoste, koste paa. Sv.
påkosta.
Paala, Paale, s., en Pæl, Stage. Isl.
peli. Lap- pdl [skr. pal]. A. S. og
Nordfr. pal, poal. Eng. pale. Sax. pal.
T. pfahl. Sv. påle.
Paala, v., pæle, sætte Pæle. Sv. påla.
Paala, v., pæle, afpæle. Sv. påla.
Paalag, s., Paalæg. Sv. pålaga.
Paalands, adv., mod Landet. Bruges
ogaaa som Adjecliv, om Vinden.
Paalassa, v., læsse paa, paalæsse. Sv.
palassa.
Paalita, v., stole paa, lide paa. Sv.
lita på.
Paaliteleg, adj., paalidelig. Sv. påli
telig.
Paalysa, v., tillyse. Sv. pålysa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
