Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Pepar-rot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 Pepar-rot — Pingsut
Engl. pepper. Sy. peppar [skr. pep
per], Lap. pippar.
Pej>ar-rot, s., Peberrod. Isl. pipar
rot. Sy. pepparrot.
Peppar-nøtter, s., Pebernød. Sy.
pepparnot.
Pepper, see Pepar.
Peppra, v., at bestrøe med Peber.
Isl. pipra. Sy. peppra. Eng. to pep
per.
Peppra, pepprete, adj., pebret. Sy.
peprad. Eng. peppered.
Perla, s., Perle. Isl. og Sy. perla.
Laip. perl.
Perlaband, s.. Perlebaand. Isl. perlu
band. Sy. perlband.
Perlfarga, adj., perlefarvet. Sy. perl
fargad.
Perlfargje, s., Perlefarve. Sy. perl
firg.
Perlfiskje, s., Perlefiskerie. Sy. perl
fiske.
Perlgraa, adj., perleg[r]iai»e. Sy.
perlgrå.
Perlstikkar, s., Perlestikker. Sy. perl
stickare.
Perm, s., Bind om en Bog. Sy. per
ma. Jydisfe perkning.
Perten, sec pærten.
Pertentleg, see pærtentleg.
Pervær, s., Kneeb i Maven. Isl.
pervisinn, tynd, slunken.
Peterbuss, s., ©t Slags Leerkrukke.
Isl. peturs-moldy fiiin, hvid Leerjord,
og budkr, Daiase, Bøsse, Krukke. Jydsk
peiler, Steenkrukke, Leerdunk.
Pi, præp., i. See upi.
Pjaak, s., en liden Drerg, Pog. Lap.
piaket, krybe.
Pjaan, s., Taabe, Kjødhoved. Sy.
pjolter, Fjianterie, pjåk, Fjante.
Pjaana, v., være taabelig.
Pjaat, s., en lystig Person.
Pjaatug, adj., spøgende i sin Tale.
Pjaksa, v., spile ud Skind.
Pjattra, v., pluddre, tale utydeligt,
pjatte. See plattra.
Piek, s., Søemandskofte. Jydsk søe
piig. Sy. piig. N. S. pey-rock.
Piil-skot, s., Pileskud. Sy. pihkott.
Piir, s., smaa Makrel. Vide Geir.
Pik, s., Pig, Spids. Sy. pigg. Eng.
peak. Nfordfr. pick.
Pik, s., Beeg. Isl. bik. A. S. pic.
Hol. pik. Lat. pix. Eng. piche. fris.
påk. T. pech. Sy. beck.
Pika, s., en Pdge. Isl. pika.
Pikbrænna, v., at overstryge med
varmt Beeg.
Pikbrænnar, s., en Person som over
stryger Baade og deslige med varmt
Beeg, eller som koger Beeg og Tjære.
Pikka, s., en Hakke, Pikhammer
(Arbeidsredskab). Engl. a pick. Sy.
picka.
Pikka, v., bege, oversmøre med
Beeg. Isl. bika. Sy. becka.
Pikka, v., pikke, banke, bruge em
Pikhammer. Sy. picka.
Pikka, v., stikke tidt og ofte. Isl.
picka.
Pikstav, s., Stok med en lang Jern
pig i Enden. See Pik.
Piksvart, adj., beegsort. Scot. pik
mirk. Sy. becksvart.
Pil, ’pillende, en præpositiv Parti
kel, som udtcrykker: ganske. Saale
des: pil-, pillende vaat, doven, full,
etc. Jydfck pei, peig. Sjaell. pil.
Pila, s., en And. Piil, piil er et
Udraab, hvormed man kalder Ænder
til sig. Nordfr. pielle, pielle. T. bil,
bil.
Pila, v., løbe hastiigit. Sjæll. pile.
Pilabaagje, s., en Pilebue. Isl. pilu
bogi.
Pila-gras, s., Andegraes, en sm£ae
bladet Urt, som findes i Damme.
Pila-stæg, s., Andrik.
Pil-brok, s., et Slags lange, snævre
Buxer.
Pilt, s., en Dreng, Usling, Stymper.
Isl. piltr. Jydsk og Sy. pilt.
Piltra, v., løbe som en liden Dreng,
med smaae Trin. Jydsk piltre.
Pimpa, v., pimpe, drikke i Smug.
Sy. pimpla.
Pimpar, s., Pimper, En, som pim
per. Sy. pimplare.
Pina, s., Pine, Plage. Isl. pina. Lap.
pino.
Pina, v., pine, plage, straffe. Isl.
pina.
Pind, Pinn, s., en bekjendt Leeg
for Drenge. Dansk pind, see Miolbechs’
Dansk Dialect-Lexicon, Tillægset S.
691. 692.
Pinesyl, s., Gnier. See Pining.
Pings, s., en liden Skjelm.
Pings, s., en Person, som halter eller
gaacr besveerligt.
Pingsa, v., halte, gaae besværligt.
Pingsur, s., Kneb, smaae Skjelm
etykkex, Skjelmskhed.
Pingsut, pingsutte, adj., skjelmsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
