Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Pynteleg ... - Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Pynteleg — Qvandags
Pynteleg, adj., pyntelig, net, ziirlig.
Pytt, Putt, s., et Hul i Jorden med
Vand i, en Pyt. Isl. pittr, pyttr. A. S.
og Eng. pit. Jydsk pyt, pytte.
Pytta, v., putte, stikke.
Pæla, v., stræbe, bemøje sig. Isl.
pula.
Pælk, s., Vidunder.
Pæn, see peen, pynteleg.
Pæra, s., en Pære. Isl. pera.
Pæra-tré, s., Pæretræe. Isl. peru-tré.
Pærm, see Perm.
Pærten, pærtentleg, adj., flin, deli
kat, peen.
Pæs, s., Væder.
Pøk, adj., kjæk, modig, tvær, tro-isig.
Pela, Pele, s., Skal, Bælg, Frugtgjem
me paa Bælgfrugter. Nordfr. pole.
Pola, s., Pøl. Lap. palo. Fin. paalu.
Pøs, s., Skibsspand. Sy. pyts.
Pøs, s., Tyr-Kalv.
Pøsa, v., øse med en Pøs.
Pøsa, s., stor Rynke eller Folde paa
Klæder. Sy. posa, opsvulme.
Pøsa, v., staae ud, sprede sig ud i
Folder (om Klæder). Sy. posa, op
svutae.
Pøssa, v., samle op, sanke. Pøssa
bær, plukke Bær.
Pøtta, see Potta.
Q.
Dette Bogstav bruges aldrig uden
næsdforan og i Forbindelse med v,
og det er da Udtrykket for Skrivtspro
gets h foran v.
Qva, dnterrog., hvad. Isl. hvad. An
gel.-Sax. hvcet. Engi. whai. Scotsk
quhat. See ka, kaa.
Qva, Qvae, Qvaa, s., Harpix paa
Træer, feed og seig Vædske, som fly
der ud af Træer. Isl. quoda. Sy. kåda.
Den meetst ifilydenide ikialdes’ drag-qua;
den mindre flydende, som afsætter
sig i faste Klumper, go-qua, og den
som ligger skjult i Nyrer inde i Træet,
løjn-qua.
Qvaa, s., see Qva, Qvae.
Qvaala, v., tude, skrige.
Qva-aktig, adj., harpix-aglig.
Qvae, s., Harpix. See Qva.
Qvafor, pron., hvilken; adv., hvor
for. Sy. hvarfore.
Qvaft, s., tæt faldende Snee, tykt
Sneefog. Isl. kafalld.
Qvakl, s., et forgjæves Forsøg paa
at fuldføre Noget; übestemt og vak
lende Fremgangemaade, Qvaklerie.
Isl. quakl, fiorgjæves forsøg paa at
helbrede.
Qvakla, v., at gjøre flere frugtesløse
Forsøg, qvakle, tidt at begynde paa
Noget uden at fuldføre det. Isl. qvakla.
Sy. qvackla. T. qivakkeln. Nordfr.
quackeln.
Qval. s., Hval, Hvalfisk. Isl. hvalr.
Qvalblaaster, s., Hvalfiskenes Blæse
rør. Isl. hvalblåstr.
Qvalgrind, s., en Række af Hvale,
som omslutte Sildestime.
Qvaloupa, qvaaloupa, v., udsvede
Harpix (om Træer).
Qvalp, Qvælp, s., Hvalp. Isl. hvalpr,
hvelpr. Angl.-Sax. hvelp. Scotsk quhalp.
Lap. felpa.
Qvalp, s., indvenddg Hage eller
Smække i et Træelsas, som derfor kal
des Qvalpalaas.
Qvalpa, qvælpa, v., hvalpe, føde
Hvalpe. Sy. hvalpa.
Qvalpa-laas, s., Træelaas af en egen
Indretning, brugeligt i Nordhordlehn.
See Qvalp.
Qvalskjæl, s., Been i Blækspruten
eller Halderen (sepia), Blækfiskebeen
(bruges pulveriseret til Polering,
m. m.).
Qvalster, s., tyk Sliim i Halsen. T.
og Nordfr. qwalster. A. S. geolsler.
See Skry, Kov.
Qvambøle, Qvambølsmann, s., Tals
mand i Frierie (egentlig: Qvon-bele ;
aif Isl. qvon, Kone, og bele). See Bele,
Belevcekkje. M. qvonbcenamadr.
Qvamleyen, adj., doven, seendræg
tig, modvillig. Isl. karlægr, som ikke
kan .forlaide Stengen formedelst Syge
lighed eller høi Alder; kyrlegr, siagt
modig, roelig, stilte.
Qvamma, v., qvæle. Sy. qviifva.
Qvamsla, v., flytte fra Sted til andet,
bevæge, røre ved. Isl. hvitna, bevæge
hastiig.
Qvan, Qv&nn, Qvanna, s., Angelika,
(Plamfce). Grønlandsk kvannek. Isl.
hvonn. [1824: Qvan, Qvanne ~].
Quan, pron., hvem, hvo. Isl. hver,
hvor.
Qvandags, adj., hverdags.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
