Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stægg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577
Stægg — Støtting
Stægg, s., Hannen af adskillige Slags
Fugle, saasom Gjæs, Ænder, Ryper.
Isl. steggr.
Stækje, s., Faarestie. Isl. steckr.
[1824].
Stæla, v., stjæle. Isl. stein. A. S.
stelan. Møesiog. stilan.
Stæmma, v., standse, forhindre,
stæmme. Isl. stemma.
Stæmpe, s., et Træekar til at forvare
flydende Sager i. Isl. stampr, Ballje.
Lap. stampa.
Stænder, s., see Standar, Stander.
Jydsk steender.
Stængja, v., lukke i, lukke til, inde
elutte. Sjællandsk stænge. Lap. stagget.
Stængje, Stængsl, Stængsel, s., Inde
lukke, Lukkelse, enhver Ting hvor
med man afluikker eller indelukker
Naget. Lap. staggek. Sy. stångsel.
Stænkja, v., stænke, bestænke. Lap.
ståntjet.
Stært, s., Stjært, Hale. Isl. stertr.
A. S. steort. Nordfr. stert.
Stæv, s., Omqvæd. Isl. stef. Jydsk
stæv.
Støa-sæg, v., holde sig roelig paa et
Sted (om Fiskesværme, naar de
standse ved Kysten, for at gyde deres
Rogn). Isl. stodva, standse, stille.
Sjællandsk stæde sig, fæste sig, som
til et vist Arbeide. Jydsk stoe, be
gynde at staae.
Støbl, Stevl, s., Sløvle. Lap. stebel.
Stødja, v., støtte, understøtte. Isl.
stydia. Sy. stodja.
Stødig, stødug, adj., stærk, stadig,
standhaftig. Isl. stodugr. Lap. stadok.
Støe, adj., stadig, som staaer fast,
paalidelig. Isl. stodugr, stadig. [1824].
Lap. stades, stadok.
Støe, Baata-støe, s., Baadshavn, Lan
dingssled med Baade. Paa Isl. er
stod, locus permanendli, Opholdssted,
og stovda, at stianse, stille, samt skipa
stada, skipa-stod, en Havn, Anker
plads.
Støg-bodn, Styg-bodn, s., Stiftørn.
[1824].
Støg-dotter, Styg-dotter, s., Stifdat
ter. Isl. stiup-dottir. Angl.-Sax. steop
daughter. [1824].
Støg-far, Styg-far, s., Stiffader. Isl.
stiup-fadir. Angl.-Sax. steop-father. Gl.
Tydsk stuph-vater. [1824].
Støg-moer, Styg-moer, s., Stifmoder.
Isl. stiup-modir. Angl.-Sax. steop
mother. Gl. Tydsk stuph-mutter. [1824].
Steg-son, Styg-son, s., Siifsøn. Isl.
stiup-sonr. Angl.-Sax. steop-son. Gl.
Tydsk stuph-son. [1824].
Støheit, s., Troefasthed, Bestandig
hed, Paalidelighed.
Støipa, v., støbe, smelte Metaller,
forstyrre, vende op og ned paa. Isl.
steypa. Nordfr. stiepe.
Støipregn, s., Skylregn.
Støjta, v., støde. Isl. steyta. Møesog.
stautan. Nordfr. stiete.
Støjtar, s., Støder, Morterstang. Isl.
steytr.
Støl, s., Sommer-Græsgang, Huus,
som håves i Nærheden af denne.
Støl, s. (plur. stølar), Beslag paa et
Fruentimmer-Livbælte, almindel. af
Messing. [189 a. 193 h Valdres. I
193 h Valdres fylgjer nokre teiknin
gar].
Støla, v., at være i Sommergræsgang,
opholde sig paa Stølen, have sine
Creature paa Sommergræsgang.
Støla-bælte, »., Fruentimmer-Liv
bælte, besat med stølar. Isl. slakabelti.
[189a. 193 h Valdres].
Stølsbejte, s., see Støl.
Stølshuus, s., Huse, som ere opførtø
i Somimergræsgangene. See Sælshuus.
Stønnia, v., stønne, udstøde Suk.
Isl. stynia.
Støp, s., Fordybning i en Vej især
i Sneeføre. See Slag, Staup.
Støp, s., et Ildet Kar med Hank paa
Siden, en Potte, et Bæger, Støb. Isl.
staup. Lap. stor). Sy. stop, Bæger.
Jydsk støb. A. S. steap. Platt, stoop.
See Staup.
Støpa, v., støbe.
Støpregn, s., Skylregn.
Størja, s., en Stør (Fisk, slurio). Isl.
starri.
Størleik, s.. Størhed, Übøielighed i
Lemmerne. Isl. styrdleiki.
Størna, v., blive stiv i Lemmerne,
slivne. Isl. styrdna.
Størna, adj., stivnet. Isl. styrdna.
Størr, adj., stiv, übøielig i Lem
merne, klodset. Isl. styrdr, staurlegr,
stiv, haiard.
Støt, Støter, s., de høieste Fjelde.
See under Fjeld.
Støtt, see stutt.
Støtta, v., forkorte, gjøre kort. Isl.
stytta.
Støtting, s., Forkortelse. Isl. styt
ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
