Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tin-âl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tin-ål — Titring 591
en liden Tankande. Niord. Sax. tine,
tyne. Sy. tina, tine. Jydsk teen, tein,
tene, tine.
Tin-ål, s., Malm eller Al af Træer,
som have været tørre i Toppen medens
de stode paa Roden, og derfor er me
get haard. Isl. Unna, Flintesteen.
Tind, s., Tinde, Spidse, Top, Tand
(i en Kam, Rive). Isl. tinar. Fyensk
tind, tint. Sy. Unne.
Tinda, Tinna. s., Flintesieen. Isl.
Unna.
Tinda, v., sætte Tænder i Noget,
f. Ex. i en Rive, Harv, etc. Isl. tinda.
[1824].
Tindete, adj., pigget, besat med
Tænder. Isl. tindoltr.
Tindle, s., see Tinla.
Tindra, v., gnistre, funkle, udkaste
Gnister. Isl. tyndra. Illskjin tindre
or augene has, Vreden funkler iigjen
nem hans Øjne. Isl. nu tyndrar ill
skan ur augum hans.
Ting, s., Redskaber til Husbrug, løse
Ejendele, Affairer. Isl. ping.
Tinga, v., tinge, accordere, bestille,
handle om eller overveje en Sag. Isl.
pinga. Sy. tinga.
Tingbo, s., fhingbud, Budstikke. Isl.
pingbod.
Tingbok, s., Tingbog, Justits-Proto
coll. Isl. pingbok.
Ticgfall, s., Forhindring, hvorfor et
Thing ej kan holdes. Isl. pingfall.
Tingjytter, s., Tinstøber, Kandestø
ber. Holl. tinnegieter.
Tingsvitne, s., Tbingsvidne. Isl. ping
vitni.
Tingvita, s., Bøder for Forsømmelse
at møde paa Thinget, eller i Retten (i
Norske Lov Tingvide). Isl. pingviti.
Tinla, Tilna, Tindle, s., en Træe-
Skagle, ogsaa en Træk-Rem. [1824].
Tinn, s., Tinde, Tand i en Rive eller
Kam, spiidse, ved Siden af hinanden
værende Udsnil. Isl. tindr. Nordfr.
tinn’. Eng. tine.
Tinna, s., see Tinda.
Tinna, v., gjøre færdig, rense, samle,
sanke. Isl. Una, samle.
Tinn-ål, see Tin-ål.
Tint, s., Mellemgulvet i Legemet.
(Søndfjord). Isl. pind.
Tiogaang, s., Liv-Syge. (C. J.).
Tjok, tjuk, adj., tyk, føer, mørk, tæt,
sammenpakket. Isl. pyckr. Nordfr.
tjock. A. S. thica. Tjokke venne, for
troelige Venner. Scot. thick friends.
Tiokand, s., Smaaqvæg, og især
Faar, fornemmelig de som ere usle
og slet foeredie. Pala Isl. er tionka, at
føde, nære med Sparsomimeliighed ; og
tionkan, sparsommelig Neeren, Føden.
(C. J.).
Tjokhaara, adj., tykhaaret. Is], pyck
hærdr.
Tjokleit, tykleit, adj., som har tykke
Kinder. Isl. pykleytr.
Tjokn, s., see Tykt.
Tjokna, tykna, v., blive tyk. Isl.
pyckna.
Tjokt, s., see Tykt.
Tjokvaxinn, adj., føer, tyk. Isl. pyck
vaxinn.
Tionde, tiande, den tiende. Isl. tiundi.
Tjor, Kjor, Kjør, s., Tøjr. Isl. tiodr.
Tjor, s., Stud. Isl. pior. See Kjor.
Tjora, kjora, v., tøjre. Isl. tiodra.
Tjota, v., see tyta.
Tip, s., Top, Spids, Tip. Nordfr.
tipp.
Tiritunge, s., en Plante (lotus cor
niculatus).
Tirsdag, s., tredie Dag i Ugem, er
rok Tyrs (Mlartis, Krigisigudens) Dag,
dies Martis. Bonden udtaler den som
Tysdag, og den burde vel skrives:
Tyrsdag.
Tis, paa Færde. Ka e Us, hvad er
paa Færde, hvad Tidendier er der.
Det samime hiavies i det Isl., f. Ex.
»ok segir honum, hvat titt er«, og
siger ham, hvad der havde tildraget
sig (Jomsvikimga Saga Cap. 10.). —
E dar noko Us, er der Noget paa Fær
de? [1824].
Tiseedd (egentlig tidtseedd), adj.,
©am ofte sees. Isl. tidsedr.
Tistel, s., Tidsel, Torn. Isl. pistill.
Tydsk distel. Lap., Sy. tistel.
Tita, Titing, s., Forelle.
Tita, s., en Fugl (bruges kun i Sam
mensætning); saaledes: Fjeld-tita, et
Slags Sneppe. See Spove.
Tite, s., en ualmindelig Liden Has
selnød. Isl. tita, en ©miall!, tynd Ting.
Titing, s., Spurv^ liden Spurv. Isl.
titlingr.
Titing, s., Forelle.
Titling, s., Smaatcrsk. Isl. thirsk
lingr.
Titra, v., skjælve, bæve. Isl. titra.
Titrande, adj. verbale, skjælvende,
bævende. Isl. titrandi.
Titring, s., Skjælven, Bæven. Isl.
titringr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
