Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tynas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tynas Tærra 601
Tynas, v., ødelægges, tåtes, mistes.
Isl. tynaz.
Tyngd, s., Tyngde. Isl. pyngd.
Tyngd, s., Mængde.
Tyngja, v., tynge, betynge, bebyrde.
Isl. pyngia.
Tyngja, s., Vægt, Tyngde. Isl. pungi.
Tyngjas, v., blive sværere, tungere.
Isl. pyngiaz.
Tyngsl, s., Tyngde, Byrde, Betyn
gelse. M. pyngsl, pyngsli.
Tynna, s., see Tudna.
Tynna, v., fortynde, gjøre tynd. Isl.
pynna.
Tynnas, v., blive tyndere, fortyndes.
Isl. pynnaz.
Tynn-liv, see Svange, Smal-liv.
Tyri-sticka, s., en Træespaan, der
bruges som Fakkel. Isl. tyra, svagt
Lys, en liden svagt brændiende Pak
kel. Jydsik tyripinde. Sy. tyre. See
Fejtve-stikkja.
Tyri-vee, s., fedl Træe, hvoraf gjøres
Spaaner, der bruges som Fakler. Isl.
tyra, svagt Ly©, en Ilden svaigt bræn
dende Fakkel. Isl. tyrvidi, brændbar
Materie. Jydsk tyripinde. Sy. tyre.
[See] Fejtve-stikkja.
Tyrkaland, s., Tyrfciet. Isl. tyrkland.
Tysdag, s., Tirsdag. Isl. tyssdagr.
Se. tyesday. Eng. tuesday.
Tyst, s., Tørst.
Tyst, tyste, tørst, adj., tørstig. Isl.
pyrstr.
Tysta, v., tørste. Isl. pyrsta.
Tyste, adj., tørstig. See tyst.
Tystlaaten, adj., som tørster ide
lilgen. M. porslldtr.
Tyt, s., Hylen, Tuden, vedvarende
Talen om en og samme Ting. Isl. pytr.
Tyta, tjota, v., hyle, tude ideligen,
tale om en og samme Ting (taut eller
tøt). Isl. piota (taut [hdskr.: taul]).
Ty-vee. Tys-vee, Tjus-vee, s., Kjel
derhals (B^uskvæxt, daphne mezereum).
Tæe, s. (plur.), Hager under Heste
skoe. Framtæe, kaldes de forreste
og bak-tæe de bagerste. [1824].
Tæe, tæa, v., pille, tøje, udstrække,
[opløise, iwMMle vt. 1824]. Isl. tegia,
[tå. Lap. tåjet, karde. Soot. ted vt.
1824]. Tcea ull, pille Uld. [Isl. tæa
ull, tæta, tæia. Sy. tia vt. 1824]. Sjæl
landsk tæse. [1824].
Tækjele, adj., tækkelig. Isl. pecki
legr, pockalegr.
Tækjele, adv., tækkeligen.
Tækkja, v., tække, belægge med
Tag. Isl. pekia.
Tækkjas, v., behage, tækkes. Isl.
peckiaz.
Tælalaus, ajdj., optøet, frie for Tælle.
Isl. pelalaus.
Tælgja, v., tælge, tilskjære med en
Kniv. Isl. talga, telgia.
Tælja, tælla, v., tilraade, overtale.
M. telia, forsikkre. Tælja fraa, tælja
unna, fraraiade. Isl. telia undan.
Tælla, Tælle, s., frossen Jord, Tælle.
Isl. peli. Lap. tele, haard Snee. Jydsk
tæl, tælle. See Telle.
Tælladrop, s., see Teladrop.
Tællahøgg, Tællehøgg, s., Øxe til at
ophugge frossen Jord med (et Kirke-
Inventarium, tål Birug for Graveren).
Isl. pelahogg.
Tælle, s., see Tælla.
Tælle-grop, s., Jordens Svampagtig
hed, naar den nyieliigen er optøet. Isl.
pela-groppa.
Tæln, see Tein.
Tælna, see telna.
Tæmja, v., tæmme. Isl. temia. Lap.
tamet. Sy. tåmja.
Tæming, s., Tæmmelse. Isl. temjing.
Tændra, v., antænde, opflamme. Isl.
tendra. [1824].
Tænkja, v., tænke. Isl. penkia.
Tænkjande, adj., tænkende. Isl.
penkiandi.
Tænkjemaate, s., Tærtkemaade.
Tænkjing, s., Tænken. I»l. penking.
Tænn, see Tidn.
Tænna, v., tænde. A. S. tynan.
Møsog. tandian. Niordlfr. tane.
Tænt, adj., tandet, som har Tænder.
Isl. tentr. Saartænt, øm i Tænderne.
Tæpa, v., røre sagte ved Noget. Isl.
tæpa, staae paa Tæerne imed Vaneke
liiighed; tæpr, knap.
Tæppa, v., tilstoppe. Isl. leppa.
Lap. tappet.
Tæppe, s., Lukkelse, Hindring. Lap.
tappes.
Tæpt, adj., tilstoppet. Isj. tepptr.
Tæra, v., tære. Isl. tæra.
Tærga, v., tirre, drille. A. S. tyrian.
Niordfr. terre. Eng. tear.
Tærna, s., Terne, Hettentærne (en
Fugl: hirundo marina), item en Tje
nestepige. Isl. perna. Lap. tardno.
Tærpa, v., banke, slaae, holde ud
med en Forretning. Sjæll. tærpe.
Tærra, s., Tørke, Tørren. Isl. perd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
