- Project Runeberg -  Norsk Dialect-Lexicon : og nokre folkeminne og brev /
355

(1938) [MARC] Author: Wilhelm Frimann Koren Christie With: Gustav Indrebø - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - Veen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Veen Vele 617
sted. Bæra te vægs, komme hurtigt
afsted.
Veen, s., Ven. Isl. vin, vinr.
Veen, adj., smuk, skjøn. Isl. vænn.
Veer, s., Veir, Veirlig, Vind, Storm,
Uveir. Isl. vedr. Lap. wiro. A. S.
weder. Nordfr. wæ’er. Reint veer,
klart Veir. Isl. hreint vedr. Veere
hæve låkt (logge) sæg, Uveiret har
laigt siig. Isl. vedrid hefir lagt sig.
Veer, s., Væder. Isl. vedr. Nordfr.
wa’er, weer.
Veera, vera, v., vejre, lugte, snuse
(om Dyr). Jydsk veire.
Veer-bore, s., Vind-Siden paa et
Fartøi, Luvart. Isl. vedurbord.
Veerbraat, Veerbrott, s., truende
Veir. Isl. vedrabrot. Jydislk veir,
Blæst. See Veerbræst. [1824: Veer
brott ~].
Veerbrout, s., Melkevejen. Isl.
vetrar-braut, Melkeivejen, og ve-braut,
en hellig Vei, Goidernes Spadseervei.
[1824]. Jydsk veirveien. See Snø-
Ijos.
Veerbræst, see Veerbraat.
Veerfast, adj., opholdt, forsinket af
Veiret, især Modvind. Isl. vedurfastr.
Cfr. børfast.
Veergløgg, adj., som kan foradsee
hvorledes Vejret bliver. Isl. vedur
gloggr.
Veerhaar, s., Lugtehaar. Jydsk veir
haar.
Veerkave [hdskr.: Veerhave], s.,
Byge, forenet med Bfeist. Jydsk veir
kaue.
Veerlag, s., Vejrlig, især af et sta
dige, vedholdende Slags. Jydsk veirlag.
Veorljos, Værljos, s., Nordlys, Vejr
lys (maaskee ve-ljos, det hellige Lys).
Isl. nordurlios. See Norljos.
Veermaal, s., Vedermæle, Ekko.
See Dvergmaal.
Veer-nagge, s., en ung Vædder.
Veersjuk, adj., veirsyg, ura=:elig
formedelst fore&taaende Uveir. Isl.
vedursiiikr, som ej kian taale Uveir.
Veer-ætt, s., Veirlig. Isl. vedr-ålt.
Veet, Vett, s., Vid, Fornuft, For
stand, Klogskab. Isl. vit. Lap. witt.
Sy. vett. Me full veet, med fukt For
stand. Isl. med fullu viti. Hava veet
paa, foretaae eig paa. Den lyt ta te
vete, saa vete hæve, den, som har
Forstand, maae vel bruge den (siges
maar [Nogen] med Roelåighed! gaacr
ufornuftig Frem<færd imod).
Veeteslaus, adj., ufornuftig, ufor
standig.
Vegaljos, adj., saa lyst, at man kam
finde Vei. Isl. veglios, et saia klart
Veir, at mian deri kan fore! age en
Reise.
Veganista, 6., Madpose. Isl. vega
nesii.
Vegfarande, s., en Reisende. Isl.
vegfurandi.
Vegvis, adj., som godt kjender
Vejen. Isl. vegvis.
Vej, Vejen, s., den Bolt eller Træe
nagle, som fæster Træeskaiglerne til
en Arbejds-Slæde. (S©gn).
Veja, vægja, v., dræbe, fange. Isl.
Vega, veida. A. S. vigan. Lap. weidet.
Veja, adj., dræbt, sklidt. Isl. veginn.
Veja-hund, s., Jagthund. Isl. veidi
hundr. [1824]. Lap. weid’ir-piadna,k.
Vejar, s., Jæger, Skytter. Isl. veidi
madr. Lap. weidar.
Vejavatn, s., Fiskevand. Isl. veidi
votn.
Veik, s., Væge i en Lampe. Isl.
queikr. [1824].
Veik, adj., svag, sygelig. Isl. veikr.
A. S. weac [soleis]. Eng. weak. T.
weich.
Veikja, v., svække. Isl. veikia.
Vejkjas, v., blive svag. Isl. veikiaz.
See veikna.
Veikna, v., blive svag, blødgjøres.
I=l. vikna. Tydsk weichen, blødgjøres.
See vejkias.
Veik-ryggjen, s., see Mjaa-ryggjen.
[1824].
Vejla, Vejle, s., en Sprække eller
Brist i Metal. Isl. veila.
Vciskap, s., Vildt som er skudt,
eller som man agter at skyde. Isl.
veidiskapr, Fangst, Jaigt.
Veit, s., Vandrende, Vannledning,
item en trang Gade. Isl. veita, Vand
ledning.
Veiter, s., et Slags Luus paa Qvæg
og Hunde (pediculus bovis).
Veitle, s., see Vetle.
Veka, s., en Uge. Isl. vika. Lap.
vakko. A. S. wic, weoc. Tydsk woche.
Enigl. week. Nordfr. weg.
Vekannas, v., kjendes ved. Isl. vid
kannaz.
Ve!, adv., vel. Isl. vel. Vel aa,
fuldeligen, tilfulde, mere. Lap. wele
anie.
Vele, s., Stjært, Rumpefjædre, Gump
paa Fugle. Isl. vél. Tydsk wedel,
Hale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:03:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordialect/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free