Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillegg og rettingar - Mejnsporren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
634 Mejn«spofren — Kaandabeterne
Mejnsporren, karm og lesast mejn
spcerren.
Meinstaae. Sunnfjord 1842.
Mjeld. 187 c: Mjeld s[nee].
Mjeld-skavel. 187 c: Mjeldskavel, u. L
[Morka, v., samle Grene af Løv
træer, og lage eller skrabe Barken af
dem. Paa Lappisk betyder muor,
Træe, og morrim, jeg hugger Træer
og slæber dem hjem. Hardanger 1838].
[Musl, Plukkemad, Hakkemad. Mus
la, tåge i Munden, udsøge noget til
Spisming mellem endel elet Mad. 199 a].
Møke-støng. 187 c: Møke-støng, Møg-
Tyv.
Mølse. 193 hAskvoll 1845: Molse,
Mylse.
Møne. Etne i Shl.: Monnet, den
øverste Kant af Taget.
[Nee-drag, et Bygnings-Instrument.
197 a Nordfjord 1828].
Nikaane-kors. 187 a, 13: Ni-kone
kors, en Aanulet. Et saadant Kors er
ganske Udet, prydet med Frelseren
paa Korset, og gjort af Sølv, der skal
være sammenbedet hos 9 Koner, og
forarbejdet 3 Torsdags Morgener i
Rad af en Guldarbejder, uden at han
modtager Betaling for Arbejdet. Virk
ningen af at bære et eaadant Kors
paa sig er, at befries for Sygdom,
hvorfor det ofte bæres af Børn paa
Landet i Bergens Stift. Musæet ejer
et siaadant, af nedenstaaende Størrelse
og Fonn:
[Nomstra, et Slags Oarnis eller Fyl
ding imellem Spærrene, for at tætte
mellem Taget og Stavleien. Etne i
Shl.].
Noon. 187 c: Nonen, u. i.
Ombua, ombuna. 197 a Nordfjord
1828: Omhua, bringe paa Bane. Om
buna. lei. umbiid. Tilberedelse.
Onde-dynning. 197 a, visst Askvoll,
u. t.
Ore-kjævle. 187 c: Ore-kjævle, u. t.
Otiska. 197 a Nordfjord 1828. Otiske,
Vantrivelse.
[Ovnshellen, en Helle der dsekkede
ovenover Skaarstenen. Derpaa tørre
des Korn og Malt. Ved Malttørringen
blev fra Kalhovedet til Væggen lagt
en bred Fjæl, der etod paa Kant og
giik noget nedenfor Ovnsihellen et
Mdet Stykke fremmedfor den. Fra
denne Fjæl lagdes paa den Side hvor
Bniiken er og den liigeoverfor værende
Væg to Stokke, paa disse lagdes Fjæ
ler, og ovienpaia dem "M® Hero, hvor
paa Maltet udbredtes for at tørres.
Naar Tørringen foregiik lagdes dygtig
i Røgovnen. Røgen steeg op under
Ovnishellen og vilde stige frem, men
mødte den Fjæl eller Dør, som gik
fra Kalhovedet mod Væggen, maatte
saa op under det, over Ovnshellen
lagte Gulv og derved udviikledes den
tål Mailtets Tørring fornødne Varme.
01 bryggedes bestemt tel Jul og ofte
til Nytaar og Trefetendebelgen. Jule
øillet skulde drikkes op 2den Jule
dags-aften naar Anden-dagasjeien fore
giik, naar hele Følger til Hest, tilfods
drog Bygden om for at drikke op
Juleøiltet og- Skam ifiik den Mand, som
havde 011 igjen den tredie Dag. Etne
i Shl.].
Pryglar. >Prygler, En som luldelcr
Pryglc vt 193 h.
[Qva, træt, udimattet. 187 c].
Qveldsmaalti. 187 c: Quelsmaf. u.i.
Qvænna-kall. 385, visst Sunnfjord:
Quænna-kall. Skjæker eller Fjøre
(Skufflerne) . Grunnsloe, hvori Kallen
giaiaer. Spønulv, Jerntaip øverst i Kal
i/en. Grotten, et Træe som fylder Hul
let i underste Qvæm, og hvorigjen
nem Spønulven gaacr. Skaktein, Ryste
pinden. Teinen, Korngjemmet. Skoen.
Posens nederste Deel. Glip, Qværne-
Remden øverst ved1 Demningen. Ven
dinge-slaak, dten Deel, som udgjør
Afledaiings-Rendén. Kalls-slaak, den
Deel, siam laber ned1 til Kallens skjæ
ker elter fjøre. Det Hele: Vas-slaak.
[Raaført, raarumt, som er bredt,
vidt, oppe ved Raaen (om et Raac
sejl)].
[Raandabeterne eller Raanden, do
to BjæSker siom gaa»’ tvers over
Stuen fra Rogovnen, hvorpaa Veed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
