Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillegg og rettingar - Rettebot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rettebot — Tommeltot 635
eller Materialier lagdes til Tørring.
Sandsynlig vare de for at holde Lang-
Vaeggene ’tilsammen. Der brugtes og
saa umdertiden en Raandebete mderet
i Stuen. Etne i Shl.j.
Rettebot. 197 a Nordfjord 1828:
Rettebøter ~.
[Riborg, Qvinde-Navn brugeligt i
Søndhordlehn. 187 a, 2].
Rip, Ripa. 385, visst Sunnfjord : Riip,
det øverste Bordi af en Baad eller et
Fartøj.
Rosenkrone. 187 c: Rosenkrone,
Navn paa en Koe.
Rovpadde. Sunnfjord 1839: Rov
padde, Rumpetrold (unge Frøer).
Rækje. 187 c: Rækje, u. t.
[Regovn, kaldtes Skaarstenen [i ei
røykstove]. Etne i Shl.].
Røikjelig. 187 c: Røykjelig, u. f.
Saum-laae. 385, visst Sunnfjord.
Saumlaae, Redskab til at emedde Spi
(fere.
Sjaa, Skjaa. Jfr. Tillegg, Ljora.
Sjeikloppa. Sunnfjord 1839: Sjel
klyppe.
[Sigve, Mandsnavn brugeligt i Sønd
hordlehn. 187 a, 2].
Sjækje. 187 c : Sjækje, Lysestage.
Skake-tein. Sjaa Tillegg, Qvænna
kall.
Skare. 187 c: Skare, u. i.
Skata. 193 h Askvoll 1845: Skate
(damsik rokke), raja. Denne Fisk spi
sses sjelden, men kastes bort som en
froldfisk. Bøsnderne i Søndfjord spise
den dog stundom som Luudfisk, efterat
de have ladet den vindtørres, eiden
udhlødes i Luud og koges.
Skavel. 187 c: Skavel u. t.
Skiva, Skjæva. Etne i Shl.: Skiven,
et lidet Bord ved Briken, der kunde
slaaes op itil Væggen og hæftes ved
en Krampe. Denne benyttedes til
Spisebord i Hverdagelaget, og da be
nyttedes Briken til Sæde, for eaa
mange som der kunde rumånes. Huus
bonden havde sin Plads paa Høisqg
desbænken, og Konen ved Siden af
ham paa en Krak eller Kubbestol.
Skjæker. Sjaa Tillegg, Qvænna-kall.
Skjælte, Skælte. 197 a Nordfjord
1828.
[Skjævl, s., afbarkede Grene, Gre
ne, hvoraif Backen er af&kaaret til
Føde for Qvaeget. Hardangor 1838].
[Skoen. Sjaa Tillegg, Qvænna-kall.
Skoga-vaxe. 197 a Nordfjord 1828.
Skrov-jokkel. 187 c: Skrowjocicel,
u. L
Slaak. 187 c: Slank, u. L
Slad. 187 c: Slad, u. t.
[Sleikepot. Sjaa Tillegg, Tommel-
tot].
Slæskodt. 187 c: Slæskodt, u. t.
Spaegræv. 187c: Spae-græv, u. t.
Spen-ulv. Sjaa Tillegg, Qvænna-kall.
Sta-leje. Etne i Shl.: Stavleien,
den øverste Stok paa hver Langvæg.
Stegest. 187 c: Slegest, u. t.
Stejnstyrkje. 187 c: Steinstyrkje,u.t.
Stilte. " 197 a, visst Askvoll: Stilte,
stille Veir.
S*øla-bælte. 189 a: Stølebælte. — lsl.
stakabelti, 1. stocka-.
Svartstill, adj., Svartstilla, s. 197 a,
visst Askvoll, u. t.
Svill. Etne i Shl.: Svidlen, det
nederste Omfar af de fire sammen
føiede Stokke af Stuen.
Svor osb. 193 h: Svore, Svorde.
Saaledes kalder man i Stryen meget
caracterietiek en Skrede, af Jord,
Steen eller Snee, fordi det kun er den
ydre Skorpe eller Beiklædning — svo
ren eller svorden — der aMækkes og
«kridier ned1, medens de indenfor væ
rende fiaiste Dele, Kroppen, Fjeldet,
bliver urørt tilbage. Likn. 189 a.—197 a
Gloppen 1828: Svor, Skredie af Steen
og Jordi.
Synneslaus. Sunnfjord 1842.
Sælekjævle. 187c: Sælekjævle, u.l.
[Sængenubben. Sjaa Tillegg, Ljora].
Tårna. 385, visst Sunnfjord: Thar-
na ~.
Tejn. Sjaa Tillegg, Qvænna-kall.
Tint. Sunnfjord 1839: Tint, Tinten,
Mellemgulvet, diaphraigma, i et Crea
tur.
Tobaks-skillingjen osb. 187 c: To
baks Skillingen regner ned, u. t.
Tobba. Sunnfjord 1839: Tob, Tobba,
Hoppe.
Tokn. 187 c: Tokn, u. t.
[Tommeltot, Sleikepot, Langstang,
Ildebrand, Lille-goddag-Mand, Fingre
nes Navne i et norsk Ammestuevere.
Ildebrand, Tydsk Goldfinger. Deiaf
maaskee ildebrand, lordii den prydes
med1 Guld og glindlser som Guldl
235 a].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
