Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medens Öjet forlængesiden havde seet sig mæt paa Baroctidens og Rococoens
törre Allegorier, der kun ved Attributet betegnede et Væsen, hvis Liv og
Sjæl forövrigt laa udenfor den Tids kunstneriske Karakteristiks Rækkeevne,
medens dens Rod, fremmed for Folket, dets Indbildingskraft som dets
Tanke, skjulte sig i Antikens svundne Gestaltverden, var det först
Thorvaldsen forundt, i Plastiken at vække til Liv den Side af den allegoriske
Billedfremstilling, der lægger Accenten paa det fremstillede Væsen selv, og
gjör dets sjælelige Udtryk til Bæreren af Allegoriens tertium comparationis,
fremdeles dog — naturligt for en Plastiker, — hvilende umidelbart i den antike
Idekreds og Formbehandling.
Kom saa den Tid, da hele Kunsten, Plastiken som Maleriet begyndte at vende sit
Blik mod Hjemmets egen Sfære og af Dybet af vor Mythe og Sagnhistorie at
fremhente Stoffet ogsaa for den allegoriske Fremstilling. Det Præg af umiddelbart Liv,
af hjemlig Luft, der viftede omkring den nordiske Skole, trængte naturligvis i og for
sig Allegorien i Baggrunden og erstattede den med Mythens og Sagaens egen
Symbolik; istedetfor blodlöse Skygger og Begreber fik vi Helte og Heltinder, som allerede
Eddaen og Sagaerne havde stemplet med Personlighedens Mærke, om end denne
Personlighed ej altid var fuldt individualiseret. Det var under denne Indflydelse af
Nordens Mythologi, Freunds Ragnarokmythe, Bissens enkelte Skikkelser fra Nordens
Fortid, Fogelbergs og Qvarnströms Guder og Gudinder bleve til, medens Malerkunsten
saavel i Danmark som i Sverige kastede sig over lignende Emner: vi behöve kun at
nævne Navnene Constantin Hansen, Winge og Malmström for at erindre om betydelige
Frembringelser af denne Art. At herved Allegorien var trængt i Baggrunden af
Mythologien, altsaa af Symboliken, have vi allerede sagt.
Imidlertid er der en allegorisk Fremstillingskreds, som paa dette Gebet er bleven
dyrket og omfattet med stor Interesse: Fremstillingen af Dagstiderne, navnlig da af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:04:27 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordkonst/1878/0008.html
