Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagen og Natten, de to karakteristiske Udtryk for det Indres Lys og Mörke. Allerede
Thorvaldsens berömte antikiserende Fremstilling af Natten og Dagen maatte opfordre
til at overföre dette Motiv paa nordisk Grund, og det er da ogsaa blevet med Held
behandlet, Natten af en Billedhugger, Dagen af en Maler.
Qvarnströms »Natten paa Hrymfaxe» (i Stockholms Nationalmusæum) er en
kvindelig, beslöret Figur, der rider nedad Himmelhvælvet, Arbos »Dagen paa Skinfaxe» er
en frisk og let, ungdommelig Figur, der sprænger opad de mörke Skyers Bjerge
lysende ud over Verden med sin höjt oprakte Fakkel – hvor han har faret frem er
det blevet Dag, men foran ham ruger endnu det Mörke, som han i næste Secund skal
splitte med Morgenstraalernes Magt.
Arbo er som bekjendt væsentligst Hestens Maler; det kan saaledes ikke forundre
os at se ham lægge fortrinlig Vægt paa Skildringen af Skinfaxe, den lysende hvide
Ganger, imod hvilken den ungdommelige Figur, der rider paa den, maaske træder
altfor meget i Baggrunden af vor Interesse, især da den ikke er præget af nogen
særdeles Individualitet. At Figuren ogsaa enten sidder lidt for dybt i Sadlen eller at
Hesten er en liden Smule svajrygget lader sig vel ikke nægte, men Billedet er
iallefald et dygtigt Vidnesbyrd om Kunstnerens Evne til at skildre Dyrets ædle Skikkelse
og Bevægelse.
»Dagen» indbyder helt naturligt til en Sammenligning med samme Kunstners
berömte Valkyrie, som han först udförte i et mindre Exemplar – maaske det bedste –
i Düsseldorf, og senere i de to fra Stockholms Nationalmusæum og fra Christiania
Nationalgaleri bekjendte Exemplarer, der ere udförte i Paris. At ogsaa her Hesten
er af langt större Betydning end selve Valkyrien er almindelig anerkjendt; men det
sprudlende Liv, den Dristighed och Styrke, der udmærker Valkyrien ere ikke i samme
Grad tilstede i »Dagen», der saa maaske til Gjengjæld har mere Ro og en mere
gjennemfört Farvebehandling. At den imidlertid ogsaa fra Formens Side har fortrinlige
Partier, maa man indrömme, naar man f. Ex. betragter hele Hestens fremre Parti,
der er tegnet med en sjelden Adel og Fölelse.
Peter Nicolai Arbo er föd i Drammen 1831, blev efterat have gjennemgaaet
Drammens Skole Student ved Christiania Universitet 1847 og begav sig senere til
Kjöbenhavn, hvor han en kort Tid studerede under Helsteds Ledning, indtil han 1852
kom til Düsseldorf, hvor der netop paa denne Tid dannede sig en talrig Skole om
hans tvende Landsmænd Tidemand og Gude. Han blev imidlertid Elev af Akademiet
og nöd som saadan især den berömte Carl Sohns Undervisning. Arbo kastede sig
med Forkjærlighed paa den fædrelandshistoriske Fremstilling, og udgav et Album i
Farvelithografi: Billeder til Norges Historie, der dog maaske endnu for meget röbede
den ikke fuldt udviklede Kunstner. Fra Düsseldorf, hvor han imidlertid som sagt
havde malet sin förste Valkyrie og »Kong Sverres Flugt» m. m. begav han sig 1861
til Paris, hvor han forblev – skjönt med flere længere Afbrydelser – til Krigens Tid
1870. Parisertiden tilhöre de to store Gjentagelser af Valkyrien samt Ingeborg,
Slaget ved Standfordbridge o. fl. Ved Udstillingen i Kjöbenhavn 1872 udstillede han
»Asgaardsrejen» og »Bjarkes og Hjaltes Död», en fin og ædel Composition. Ogsaa for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>