Nordiskt kunstner-/konstnärs-album / 1878 / 16 (1877-1878) Author: Johannes Jaeger With: Lorentz Dietrichson, Carl Gustaf Estlander, Julius Lange, Carl Rupert Nyblom Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







Den komiske Muse har havt adskillige heldige Dyrkere i den danske Kunst.
à Det har desuden været ejendommeligt for to af vore mest ansete og
populære Malere, Marstrand og C. Bloch, at de paa éngang have dyrket det
alvorlige Historiemaleri, ja endog det kirkelige Maleri i stor Stil, og det
komiske Genremaleri. Efter vor Erfaring stemmer denne Dobbelthed ikke
ganske med vore nordiske, i alt Fald ikke vore svenske Brödres Tænke
maade. Her hjemme i Danmark mindes vi ikke, at nogen vægtig Stemme
har talt imod den; vi ere vante til at sige, at »Alvor og Gammen kunne
godt sammen». Derimod have vi oftere hört den angribe fra svensk Side – og navnlig
fra en Kant, hvorfra man ikke godt kunde overhöre den –, som lidet stemmende med
Kunstens Værdighed og store Opgave. Det er vanskeligt at vurdere, hvor dybt denne
Uenighed gaar; i hvert Fald gjælder det ikke om at fordölge den, men om at forstaa
hinanden.

Til en Afvexling mellem Altertavler, bibelske Malerier til Bedestolen i
Frederiksborg og store Kompositioner af dansk Historie maler Professor Carl Bloch smaa,
hyppig meget smaa Scener af det italienske Munkeliv eller det kjöbenhavnske Gadeliv,
Motiver fra Værtshuse eller Slagterboder o. desl., som for det meste ere krydrede
med et meget lattermildt Lune. Han er tillige en stor Elsker og en fin Kjender af
gammel Malerkunst, vel forfaren i Gallerierne, hvilket aabenbart har havt Betydning
for Flersidigheden i hans egen Produktion. Italienerne have lært ham at sætte Pris
paa den ophöjede Idealitet i Indtrykket, de klassiske og strenge Linier – Noget, som
maaske ikke oprindelig har ligget i hans eget Talent. Hollænderne have udenfra
givet ham en Stötte til Det, som ganske sikkert er hans Natur ejendommeligt og
medfödt: Lysten og Evnen til at finde Poesiens eller Lunets Guldkorn, Det som er
værdt at ses og males, i det daglige Liv, paa Gaden, hvor vi Andre saa tidt og saa
uretfærdig overse det, indtil en Kunstner sætter det i Ramme for os – en ren Gevinst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>