Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en har været Dödens Gjæst,
&$ Den har seilet paa en Torden,
Den er döbt i Rædsler vorden,
Som har plöjet Sognefjorden
Fortun fra til Sognefæst.»
Saaledes besynger Wergeland den Fjord, ved hvis Bredder Fritjofssagaen spiller,
Fjorden med de himmelhöje, ret ned i Dybet stigende Fjældsider, hvor Kastevinden
lurer i hvert Fjældskar, hvor Skyerne lejre sig over Toppene, mens Döden rider
henover de hvidskummende Bölger. Det mörke, vrede Lærdal, det alvorlige, triste
Gudvangen, det indelukte Aardal, det pragtfulde Balestrand, det sagnrige Framnes, det
ensomme Urnes, til hvert af disse Steder knytter sig snart Historiens eller Sagnets,
snart Naturskjönhedens Fortryllelse. Ligesom det er i denne Trakt vore norske Sagaer
spille ligefra Beles Tid og ned til Slaget ved Fimreid, saaledes har ogsaa den norske
Kultur til denne Bygd knyttet sine ældste Mindesmærker. Det var her
Stavekirkebygningen udviklede sig i den romanske Kunstperiode og med den den norske
Træskjærerkunst: Kaupangrs gamle Stad er forlængst forsvunden, Aardals smukke
Stavekirke for ikke længesiden nedreven, men Kirkerne i Urnes og Borgund vidne endnu
med sine sælsomme Former og sine fantastisk slyngede Ornamenter om, at her var
den ældste Grund, paa hvilken den nationale Bygningskunst udviklede sig. Og endnu
som altid lokker den ensomme Naturs storartede Skjönhed Tusinde af Rejsende til
Nærödalens trange Klöfter som til Balestrands maleriske Partier.
Dog ikke altid viser Sognefjorden sig fra en saa truende Side, som den Wergeland
har skildret. Maleren har her i sit Billede vist os den i skyet Vejr; over den krusede
Flade dirrer det blinkende Sollys, som bryder frem af Skymassernes Rifter; nogle
Skyer have revet sig lös og glide længst tilhöjre ind over Fjældsiden og synes at ville
sænke sig over den statelige Gaard, som rejser sig paa det smale Stykke Land imellem
Fjordet og Fjældet med sine Udhuse, sin Frugthave, sin Söbod og sin Brygge, ved
hvilken en Jagt ligger og losser med hængende Sejl, medens en anden rolig ligger
for Anker i Forgrundens Skyggemasser. Men midt ude paa Fjorden, i det zittrende
Sollys drage Fiskere sine Garn, mens en Bergensjagt bruser frem for en let Bris og
i Baggrunden se Fjældene alvorligt ned i Bölgerne, indhyllede i den fugtige Lufts
lette Taageslör.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:04:27 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordkonst/1878/0088.html
