Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NNE AA RR << få rd
> EE ROD 6 AG HA 6 L
JADE PAD Lancot & EA a
DRZ SAD AO
t lille Udvalg af danske Kunstverker fra Verdensudstillingen i Paris 1878
begyndes mest passende med Fafaden til den danske Industriafdeling.
Som bekjendt begyndte Menneskeheden, inden den skiltes ad i forskjel-
lige Folk og forskjellige Tungemaal, med et stort arkitektonisk Foretagende,
Babelstaarnet, »hvis Spids skulde naae op til Himlen.» Dette Foretagende
taalte Himlen ikke; Menneskene bleve jagede fra hverandre, hvert Folk fik
sit Sprog og fik tillige — hvad Bibelen ikke omtaler — sin Arkitekturstil.
Verdensudstillingerne ere en Slags forelöbige Forsög paa at bygge Babels-
taarnet igjen, ikke saa meget i Höjden som i Bredden, og Forsöget reprieesenteredes
navnlig i Paris 1878 ved den lange Gade, hvis ene Side dannedes af Fagader, som
hver Nation udförte i den Stil, der havde mest national Hevd iblandtden. Det var
en rigtig moderne Babels Forvirring i Arkitekturen, hvor hver Nation talte, eller
raabte og skreg, sit arkitektoniske Sprog. Danmarks Facgade var naturligvis en af
de smalleste, eftersom Nationen kun har saa smal Plads paa Jordkloden. Den hörte
ikke til de kostbareste, men den hörte heller ikke til de smaglöseste.
Arkitekten, som komponerede og udförte den, var Professor Vilhelm Dauhlerup, en
yngre Mand, som har vundet sit gode Navn i vor Kunstverden ved det nye kongelige
Theater i Kjöbenhavn, der er hans (og en Kunstbroder, Prof. Ove Petersens) Vserk.
Fra de eldre Tider, da Bygningskunsten endnu udövedes naivt, da man endnu ikke
efter Reflexion valgte den Stil, hvori man vilde bygge, ejer Danmark betydelige ar-
kitektoniske Veerker af to Arter: den kirkelige Kunst fra Middelalderen (navnlig den
romanske) og den verdslige Kunst fra Renzssancetiden nermest för og efter Aar 1600.
Det var naturligvis den sidste, den i hvilken Frederik den andens og Kristian den
fjerdes berömte Slotte: Kronborg, Frederiksborg og Rosenborg ere opförte, som ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>