Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
denne Lejlighed nermest maatte frembyde sig for Arkitekten. Sit nrermeste Forbil-
lede valgte han, med god Takt og Smag, fra det ene Endeparti (ud imod Slotsplad-
sen) af Kjöbenhavns Börs, som Kong Kristian den fjerde opförte imellem Aarene 1619
og 1640. Det kom jo her netop an paa at gjengive et Motiv, som havde national
og historisk Hjemmel; der var ingen Opfordring for Arkitekten til at give sin egen
Fantasi frit Spillerum. Tmidlertid har Kunstneren ikke ligefremt kopieret sit Forbil-
lede, navnlig ikke ved Kompositionen af Gavlen med Danmarks Vaabenskjold.
I hvilken Betydning af Ordet kan man nu kalde dette arkitektoniske Motiv,
denne Stil, national? Hvorvidt kan man sige, at den tilhörer Danmark? Intet oplyst
Menneske i Danmark er uvidende om, at Stilen er indvandret sydfra i vort Land al-
deles fix og ferdig, med hele sit Formveesen, alle sine Motiver. Det eneste nationale
ved den er, at den af vore kongelige Bygherrer, navnlig Kristian den fjerde, er ble-
vet fortreffelig lokaliseret i danske Omgivelser, i vor Natur; og at derfor Indtrykket
af den paa de efterfölgende Slegter er groet sammen med det hele esthetiske Indtryk
af Landet. Det forholder sig hermed ligesom med de brede, gothiske Kirketaarne med
Trappegavle fra den senere Middelalder, som ere saa almindelige i vort Land, at de
nesten höre nödvendig med til en större Udsigt over et dansk Landskab, men som
ogsaa helt og holdent skyldes en Paavirkning sydfra, fra det nordtydske Lavland.
Det forholder sig atter med saadanne arkitektoniske Former omtrent som med Böge-
treerne, som ogsaa ere indvandrede, men som nu fremfor alt Andet beherske Indtryk-
ket af Landet. — Der manglede heller ikke i selve Nationernes store Gade paa Ver-
densudstillingen Antydninger af Stilens Slegtskab med det, som man finder i den öv-
rige Verden. Lidt til höjre for Danmarks Facade, kun adskilt fra den ved Greken-
lands, saae man den store Pragtfacade, som Belgien, der i det Hele gjerne vilde spille
Stormagt paa Udstillingen, havde bygget med uhyre Omkostninger. Stilen i den bel-
giske Facade var nert beslegtet med den danskes; der var i denne Henseende kun
en Nuanceforskjel. I arkitektonisk Smag stode vi vel heller ikke synderlig tilbage
for Belgien; men derimod var Forskjellen rigtignok slaaende med Hensyn til Glands
og Flothed i Anvendelsen af 2&edelt og &egte Materiale. Medens Belgien af Landets
egne Stenbrud havde skaffet de pregtigste Söjler tilveje af farverigt og blankt pole-
ret Marmor, medens enhver arkitektonisk Form stod med den Skarphed og Precision,
som kun Mejslen formaar at frembringe i den naturlige Sten, var i den danske Fa-
cade Alt undtagen den röde Mursten en fattig Imitation. Men selv om en saadan
udföres nok saa skjönsomt og omhyggelig, lader Öjet sig ikke narre.
Danmark har ikke megen Sands for at »gjöre Figur» ved en saadan Lejlighed;
men det kan heller ikke negtes, at vi have vanskelige Vilkaar at kjempe mod i vort
Lands Mangel paa saadan naturlig Sten, som er godt anvendelig for Bygningskunsten.
I det gamle Stykke Arkitektur, som Dahlerup har benyttet til vor Udstillingsfacade,
Börsens Endeportal, er Alt imidlertid udfört i smukt og 2&egte Materiäle; men dette
Materiale, ja endog Udförelsen af de arkitektoniske Former, hidrörer uden Tvivl netop
fra Nederlandene, sandsynligvis endog fra de samme Egne, hvorfra den smukke Sten
til den belgiske Facade er kommet. Portalet paa Börsen hörer ikke oprindelig med
til Bygningens Plan; man kan endnu den Dag idag se, at det er — noget uharmo-
nisk — indsat i Bygningens Gavl. De smukke Arkitekturstykker, navnlig Marmor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
