Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Frankrig, er Skovgaards Opfattelse kun kommet lidet til at passe til den störste Del
af det övrige moderne Landskabsmaleri. Dette er en Tidsbeveegelse, som hverken gjör
fra eller til med Hensyn til Verdien af det, som Skovgaard har givet; det bliver
staaende. Men det vilde naturligvis vare énsidigt og til vor egen Skade, om vi ikke
benyttede de Lerdomme, der gives os af Kunsten paa andre Steder, til at lukke Öjet
op for hvad Skovgaard og den Kunst, som har fulgt ham, har manglet, og som det
bliver Tiden forbeholdt at udfylde.
Der er to Stormagter i Landskabet, som Skovgaard aldrig ret har forstaaet eller
ydet Retferdighed, det er Maanen og Solen, eller rettere: Maaneskinnet og Solskinnet.
Jeg har set Hundreder af Skovgaards Billeder og Studier; men jeg mindes aldrig at
have set noget Forsög af ham paa at male Maaneskin; han har vist fuldkommen op-
givet at bejle til Luna, siden han debuterede, thi det var, morsomt nok, netop med
et Maaneskinsbillede. Nu vel, Maanen kan en Landskabsmaler gaa af Vejen for, og
man forstaar let, at Skovgaard i Fölge sin seregne Retning maatte gjöre det. Det
er kun en Begrendsning i Repertoiret, som forövrigt tillige betegner, at Kunstneren
egentlig ikke hörte til de svermende eller drömmende Gemytter. Men en virkelig
Mangel ved Skovgaards Billeder er det, at han aldrig rigtig forstod Solskinnet; thi
det hörte med til hans Repertoire. Han manglede paa sin Vis ikke Evner som Ko-
lorist; enkelte Partier paa hans Billeder kunne staa med stor Skönhed i Farven.
Men en Luft, der er mettet med Lysstraaler, forstod han ikke at male; det er hyp-
pig ligesom om Lyset er suget ud af hans Farve. Indtrykket af Solskinnets varmende,
lune og törre Karakter, dets egentlige Glöd og Glands, savner man neesten altid hos
ham; men Indtrykket af noget Lysfattigt, Klamt og Koldt er meget almindeligt i
hans Billeder. Nogle af hans ejendommeligste og bedste Malerier, virkelig storladne
og megtige i deres Virkning, gjengive netop den friske Skovnatur i det Öjeblik, da
Dagslyset er svundet bort, skönt Mörket endnu ikke helt er faldet paa, Demrings-
stunden, medens »Mosekonen brygger» under den fugtige grönne Plene, og Uglerne
sidde mellem Treernes Grene. Slige Stemninger var han fuldt Herre over, skjönt han
ellers ikke var Stemningsmaler. Men Lysets vibrerende Kraft og Glands og alt An-
det, hvad der kan gives ved Farvenuanceringens Midler, Rummets store Volumen og
Afstandene i Dybden, — deri ligger netop det moderne Landskabsmaleris störste Styrke.
Naar Öjet ved Studier i Verdensudstillingen ret blev fortroligt med disse Fortrin, sav-
nede man ved Skovgaards Billeder ikke alene den slaaende Udstillingsvirkning, som bestaar
i, at et Maleri tager Synet fra de andre, der henge udenom det, men som forresten i og
for sig ikke har synderligt kunstnerisk Verd; man savnede ogsaa — hvad der harmere at
betyde — et kraftigt Relief i Billederne selv. Fladen var ikke rigtig gjennembrudt, Far-
ven var ikke rigtig gjennemkogt i Lyset, men stod i enkelte Partier for raat og usödent.
Kunsten selv er alsidig; paa sin lange Udvikling igjennem Historien faar den alle
Sider af den objektive Verden med. Men det sker kun efterhaanden; den enkelte
Kunstner er altid énsidig, og han er det hyppig i höjere Grad, jo betydeligere han
er. At oversé eller undervurdere, hvad Stort og Godt der er os givet af en Kunst-
ner, selv om hans Retning ikke just i Öjeblikket staar paa Dagsordenen i den store
Verden, vilde vere en daarlig Ökonomi; Udviklingens Hjul drejer sig meget hurtig i
den store Verden. Multa renascentur — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
