Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
Dette Maleri er udfört paa Bestilling af vor »Udstillingskomité», et Collegium in-
denfor den danske Kunstverden, der egentlig er nok saa miegtigt som det wldre og
större Akademi, eftersom det paa en i Forhold til Staten mere uafhengig Maade raa-
der over sine temmelig betydelige Pengemidler, den saa kaldte »Udstillingsfond» 29:
det gjennem en lang Aar-Rikke opsparede Overskud af den aarlige Udstilling, altsaa
den danske Kunstner-Stats Fielles-Formue. Udstillings-Komiteen lader jwevnlig male
Portretter af dem af vore Kunstnere, som ere rykkede saa langt frem i Alder og
Anseelse, at de kunne siges at have erhvervet en Plads i vor nationale Kunsts Hi-
storie. Portretterne, blandt hvilke der allerede findes adskillige meget gode Ting, ere
bestemte til at smykke den saa kaldte »Udstillingsbygning», et smukt Palads, som skal
ligge bagved Charlottenborg, men som forelöbig rigtignok er beliggende — paa Maanen.
»Alt kan males», har man sagt, og deri er der noget Sandt. Hvad Menneske-
livet angaar, gives der neppe noget saa Smaat og saa Hverdags, at en Kunstner ikke,
ved at isolere Indtrykket af det og gjennemföre det i dets ejendommelige Stemning,
skulde kunne faa os til at gledes over det som over noget Nyt og Sjeldent. Det er
en stor og en betydningsfuld Opgave for Kunsten at faa os til at se paa og glaedes
ved Ting, som vi ellers ikke troede, at der var Noget i. Men der er dog paa en
Maade en Grendse for, hvad Kunsten kan faa med af Menneskelivet. Man kan male
Per og Poul og Maren og Mette, man kan male en nok saa ringe Gjerning — naar
Figuren blot ikke gjör Stads med hvad den gjör, naar den ikke presenterer sig eller
koketterer, men gjör, hvad den gjör, helt og oprigtig, ubevogtet og naivt. Naiveteten
— i Ordets gode Betydning — er det preserverende Salt for et Kunstverk, der be-
virker, at det ikke taber sit Verd eller sin Tiltraekning for os. De to smaa Livs-
billeder af danske Kunstnere, Christen Dalsgaards skrivende Pige og Axel Helsteds ita-
lienske Skolemester, gjöre kun ringe Fordringer med Hensyn til /Emnernes Merkviwer-
dighed; men der er i dem begge to alligevel noget af den fiengslende Trolddom, som
beror paa, at Figurerne ere helt med i det, som de tage sig for, og at Kunstneren
er helt optaget af sine Figurer.
Er det et Kjerestebrev, som Dalsgaards Pige skriver? Hvorfor antage det? Hun
er rigtignok baade glad og höjtidelig nok; men selve den Ting at skrive et Brev til
en Veninde og meddele hende Stemninger og Tilstande fra den sidst forlöbne Tid er
jo for en ung Bondepige en hel Begivenhed. Hun er aabenbart en lidet rutineret
Skriverske, som hun sidder der paa Kanten af Stolen, med den ene Fod slynget om
Stolebenet og med venstre Arm og Haand holdende fast paa Papiret, der har en slem
Tilböjelighed til at glide til Siden. Hun er smuttet ind i Kammeret og maa rigtig
benytte Ensomhedens kostbare Öjeblikke, medens hun har dem. Hvor der er hygge-
ligt derinde, hvor friskt strömmer ikke Solskin og Sommerluft ind igjennem Vinduet
med Gyldenlakken!
Af en af de störste hollandske Genremalere — Pieter de Hooghe eller Jan van
der Meer — finder man et uforligneligt Billede i Pinakotheket i Mänchen: en ung
Pige, som sees halvt fra Ryggen, siddende paa en Stol midt i Stuen og lzesende i en
Bog; det er en rolig Eftermiddag, og man faar det Indtryk, at hun er alene i Huset.
AA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
