Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man kjender dette Billede, ledes Tanken naturlig hen paa det fra Dalsgaards
Maleri; men med det Samme föler man starkt, hvad dette mangler. I Henseende
til det kunstneriske Forswet, det digteriske Motiv, savner man Intet hos Dalsgaard;
men hans Billede mangler det överste, fineste, xdleste Lag af Kunst, det som fulden-
der Fortryllelsen ved Indtrykket. Naar man erindrer, hvorledes det gamle hollandske
Billede ligesom er badet i det deemrende, farverige Halvlys i Stuen, og med hvilken
Skjönhed det er tegnet, er der noget Ufcerdigt og noget mindre Fint ved Dalsgaards
Billede; hans Malerier fra en tidligere Tid lovede i Grunden Mere i denne Henseende.
Kunstneren, der er en Noörrejyde, f. 18524, hörer til dem, om hvem der i det Hele ta-
get hersker mest Uenighed i det danske Publikum; men han hörer efter vor Mening
i hvert Fald til de merkeligste Mend i vor Kunstverden. Jeg vil ikke udtale min
Anskuelse om hans oprindelige kunstneriske Anleg og Krefter, fordi man da sand-
synligvis vilde beskylde mig for Overdrivelse eller maaske for personlig Partiskhed.
Jeg skal heller ikke dveele videre ved, hvor grundig uenig jeg er med den Retning,
som aabenbarer sig i hans senere Behandling af ideale Amner. Dalsgaard staar
efterhaanden i vor Kunst som en Partikularist, nasten som en Sekterer. Han er af
Alle den, som mindst har havt eller har villet have at gjöre med Udlandets Kunst,
han har aldrig veret udenfor Danmark, og for en lang Rekke af Aar siden har han
forladt Kjöbenhavn og nedsat sig i det lille Sorö. Vi höre ikke til dem, som önske,
at den danske Kunst skal flytte til Paris, men vi ville lige saa lidt önske, at den
flytter ud til vore Provindsbyer. Kun dér kan man opelske den Mening, at man er
nermere til Idealiteten, naar man bliver tret af Naturiagttagelsen.
»Alt kan males» — til denne Setning var man tidligere tilböjelig til ät knytte
den Betingelse: naar det blot er i Italien. Alle de nordiske Nationers Kunst fik tid-
ligere Öjet op for det Maleriske i det virkelige Liv i Italien end for Hjemmets eget
Liv; Blikket for Realiteten flyttede sig efterhaanden nordpaa. Med alt det meget om-
talte Nationale ved vor Kunst er der alligevel ikke saa Lidt tilbage af Forkjerlig-
heden for Syden; mange af vore unge Kunstnere gnide först deres Öjne og lukke dem
rigtig op, naar de komme paa den anden Side af Alperne. Der skal jo Alt sés, og
ikke andet end sés. Den Erfaring have alle Europas nordligere Folk gjort paa mange
Maader. En udmerket fransk Kunstner lod gjöre Gipsafstöbninger af de smukke gamle
Skulpturer udenpaa Notre-Dame i Paris, og havde dem staaende hjemme i sit Atelier.
Hans Venner faldt i Beundring over disse Ting og spurgte ham, fra hvilken By i
Italien de hidrörte; de bleve höjlig overraskede, da de fik at höre, at det var de
samme Ting, som de saa jevnlig gik forbi paa Paris’s egne Gader.
Man maa vere Axel Hilsted meget taknemmelig for hans smukke og lunefulde
italienske Livsbillede: den gamle og lidet muntre, men gode og trofaste Lierer med
hans tre smaa, kjönne Elever, de begyndende Seminarister. Det er godt, elskvwerdig
og karakteristisk sét det er ogsaa rigtig italiensk i Figurernes Typer. Sligt har sit
Verd, fra hvilket Sted paa Jordkloden det saa end kommer, naar det blot er opfat-
tet i sin ejendommelige Karakter. Vi indvende derfor ikke det Mindste imod dette
Billede som italiensk Scene; men vi kunne ikke lade vere at tenke paa, at vor egen
Nation saa vel som enhver anden frembyder Typer og Scener, der paa deres Vis
ere lige saa meget verd at male. Behöver en Maler fra Norden netop at rejse til
CY
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
