Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Norne-Giæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norne-Giæst 559
Dovre, eller fra Odins skjoldtakte Hal til Kongsgaarden
i Nidaros, da fristes man til at sige, han kom dog bag
efter, hvor store Spring han end tog, og man har i alt
Fald ondt ved at begribe, hvor han kom fra eller egen
lig havde hjemme. Sagen er nemlig den, at, trods al
Snakkerads af Romanskriveren, fole vi os underlig til—
trukne af Æventyret, vi godt fole, han ikke selv har
gjort, om den Nornegiæst, Thord Thinglobers Son fra
Gronningen i Danmark, som endnu havde en Stump
Guld af Sigurd Fofnersbanes Sadelknap, til Beviis paa,
han var med ham, saavel som med alle de gamle nor
diske Helte, og som endelig lagde sig til at doe hos
Olav Trygveson*). Da nu samme Kong Olav virkelig er
det sidste Skud af den gamle Heltestamme, og Hal/red
Vanraad-Skjold i hans Gaard med et Suk opgiver Åsem»
og Nordens Aand, saa behovede Personen ikke engang
at hedde Norne-Giæst, for at være kiendelig paa alle
Steder, hvor der er Oie for Nordens Aand. Og da nu
et Indfald, saa poetisk som det, at lade Aanden med
Harpen giennemvandre Hedenold og at lade hans Livs
lys brænde ned i Piben hos Olav Trygveson, ei kan
være meget yngre end Svolderslaget, og maatte dog
være det, naar det skulde tænkes udklækket paa Island,
maa jeg atter her giætte paa en Angelsaxer, og at slige
Indfald idetmindste ikke var Skjaldene paa Oen fremmede,
beviser Vidsidsmaal, som jeg alt oftere har nævnet, men
her maa nærmere betegne, som et Skjaldeværk. Jeg er
*) Fornaldar Sogur I. 315—42. Heimdal (Nyaarsgave 1816) S^
22—71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
