Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Norne-Giæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 Norne-Giæst.
ingenlunde nogen Beundrer af Stykket som et saadant,
jeg finder det tvertimod temmelig smaglost og i det
Hele kiendelig mat, men hvem end Ideen tilhorer, som
gaacr igiennem det, saa er den hoipoetisk; thi Vid-Sid
er en gammel Skjald, der fortæller om sine Reiser, som,
naar man seer sig til, har bragt ham i Bekiendtskab
med alle de Folk under Solen, der havde Poesi, lige
indtil Jormunreks og Hrodgars Dage, som han med saa
oiensynlig Forkiærlighed dvæler ved, at man godt seer,
han tænker mellem dem at ende sine Dage*). Betænke
vi nu, at Poesiens Skaberdage ogsaa virkelig fuldendtes
med Nordens Halvguder, som i Jormunreks Dage var
fuldvoxne, da skimte vi ogsaa her Falken, som fra Hvile
hoien kaster Blikket tilbage paa sin stolte Bane, og skiondt
vi nok see, at Sangeren har Guidet bag Gret, kan vi
dog ikke nægte, han har Ret, naar han slutter:
Det har jeg lært
Paa lange Reiser,
At Drot bruger bedst
Sin Dag i Glands,
Naar dem han mærker
Som muntre gaae
Giennem Hal og Hytte
Med Harpeslag,
Ei gnider paa Guld,
Men gavmild saaer,
Hvad op kan voxe
Til Æres Host!
Er Livet svundet,
Og Lyset slukt,
*) Conybear’s Illustrations of Anglo-Saxon Poetry p. 9—29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
