Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Norne-Giæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561
Norne-Giæst.
I Sky sig svinger,
Som Fugl i Skov,
Paa Tone-Vinger
Hans gode Lov.
See, det var netop, som vi veed, den Verdensklogskab,
Konger og Helte i gamle Nord beflittede dem paa; og
hvem kan nægte, at Ångelsaxeren fik Ret! Mange Aar
hundreder henrandt, siden Strengene sprang paa hans
Harpe, og paa flere, siden Skjold og Fredegod og Rolv stod
for Styret i Leire; men Drotterne, som havde Ore for
Klangen, jo dybere, des bedre, og altid Guldringe ved
Haanden til de Skjaldefingre, der fik dem aldrig saa
tit, de jo fattedes dem, men slog dog lige godt og gla
delig de gyldne Strænge : disse Hedenolds Drotter kunde
aldrig begraves saa dybt i Glemsels Nat, de stod jo op
med Fuglene igien i Sangens Morgenrode 1 Ja, de stod
op med Skjaldene, og skiondt de har intet Guld at
skiænke os, som sjunge nu kun under Guldregnen paa
Kvist, saa dele vi dog gierne med dem hvad vi har:
Levningen af Skjaldelivet og Etterklangen i Hoielofts
salen af alle de hoie og dybe Toner, som i svundne
Dage fodtes under funklende Oine til med List at fængsle
Kæmper! Var det forgiæves, og vilde Kæmpernes Son
ner ei tilegne sig deres Fædre, fordi de ’ei endnu kan
begribe dem, da blev vi dog angerlose, og i værste Fald
var det dog ogsaa en magelos Eoes for vore Gamle, at
kun de sidste Skjalde, hvis Dod de Nordens Drotter ei
gad overleve, tog dem i Graven med sig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
