Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte - Unionssagen i Norge, af Ludvig Meyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selv om det virkelig forholdt sig så at vort venstre mente på denne
måde at have åbnet en vidererækkende vei og at have skabt et
bindende præjudikat, vilde jo dette ingen betydning have for det
andet lands vilje og evne til at reise modstand mod nye og andre
foretagender.
At omvendt konsulatvæsenets udskillelse kan blive et
afgjö-rende skridt til en lykkelig lösning af de unionelle tvistigheder,
skulde synes klart. Når alt det, vi har sammen, kun viser sig at
være en kilde til strid, skulde det jo allene være af det gode at
erholde udskilt alt det, som uden skade for unionens væsen og
hensigt kan udskilles. Og jo mindre der kommer til at underligge
den nuværende udenrigsstyrelse, jo lettere, skulde man tro, måtte
det også blive at overenskomme en omordning af denne, som begge
parter kan antage.
Der kunde kanske her være pladsen til med al korthed at
opholde sig lidt ved spörgsmålet om en sådan videregående ordning.
Man har i Sverige ikke let ved at forstå Nordmændenes
öm-fiendtlige vagthold om deres lands ståtlige selvstændighed, i form
ikke mindre end i realitet. Man er i Sverige altid tilböielig til her
at underlægge ethvert skridt i denne retning bevidst unionsfiendtlige
tilböieligheder. Flagsagen har man således i Sverige aldrig kunnet
rigtig forstå. Man har svaret os, at kan Sverige tåle Norske farver i
sit flag, så bör vi også kunne tåle Svenske i vort. Men forskjellen
er i Norsk opfatning her netop den, at vi som det såmeget mindre
folk må være særskildt vagtsomme, ikke mindre for vor egen
nationale bevidstheds skyld end af hensyn til opfatningen mellem
fremmede nationer. Det er ikke mindst en fortsættelse af den
samme tanke, der har båret önsket om en egen diplomatisk
repræ-sentation for Norge. Helt tilfreds bliver man i Norge neppe heller
aldrig ved en fællesrepræsentation med Sverige. Ligesom de vel
også er al grund til at tro, at man aldrig efter denne dag i Norge
stiller sig helt tilfreds med overhovedet at befinde sig i en unionel
sammenknytning med det större nabofolk. Men herfra til en
praktisk politisk i den samme retning er der jo altid et langt og på
ingen måde nödvendigt skridt.
Det gjæider derför for at bringe ud af verlden disse åbne
tvistigheter, som nu reise så meget ondt mellem de to folk, at
fin de en såvidt mulig tilfredsstillende samtidig til begge sider ordning.
Og skulde det da synes, at man måtte kunne blive stående ved:
En bibeholdelse af den fælles diplomatiske repræsentation, men
med en förenkling af samme, således at den kun kommer til at
omfatte de 4—5 politisk afgjörende pladse.
En statsrådsbehandling, der på tilfredsstillende måde gives
begge lande en lige deltagelse. Lettest turde man afstedkomme
dette ved disse sagers fuldstændige overflytning til det såkaldte
sam-mensatte statsråd. Det sammensatte statsråd er jo en virkelig
unionel institution, medens det ministerielle statsråd er en rent Svensk
institution, hvertil Norge kun har et tiltræde.
Den Norske statsminister i Stockholm bliver konstitutionelt
ansvarlig udenrigsminister for Norge och deltager som sådan i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
