Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte - Unionssagen i Norge, af Ludvig Meyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
måtte benytte sig af denne ret, efter at forhandling så mange gange
var prövet uden resultat.
Nu, selv om man mener sig at have en såden ret, bliver det
jo dog et skjönsspörgsmål, når man tror at turde gribe til den.
Derimod bör det forståes, at er denne ret til foranstaltninger på
egen hånd först försögt bragt i anvendelse, da bliver et tilbageskridt
altid vanskeligt. Et tilbageskridt vil altid indeholde den fare at
blive ensbetydende med en opgivelse af selve retten For
uden-rigsstyrelsens og diplomatiets vedkommende föreligger jo imidlertid
spörgsmålet for öieblikket praktisk ikke. Selv venstre er nu villigt
til for disse sagers vedkommende at deltage i en fornyet
forhandling med Svenske myndigheder.
Konsulatspörgsmålet står derimod i en anden stilling. Ikke
alene som nævnt derved, at der i Norge er fuld samstemmighed om,
at vi inden unionel ramme må i denne sag være berettiget til ganske
på egen hånd såvel at opsige det fælles konsulatvæsen som at
etablere vort eget. Men vi har her allerede gjort anvændelse af
denne vor påståede ret ganske lang på vei. Forrige storthing har
besluttet det fælles konsulatvæsen opsagt og eget nyt etableret. Og
disse beslutninger har vundet stadfæstelse ved forrige års
storthings-valg, hvortil de var indanket.
Man bör forstå, at går vi her tilbage, beviljer vi desuagtet
penge til en fortsættelse af det fælles konsulatvæsen, for så at
ind-træde i en forhandling, om vi overhovedet skal have vort eget
konsulatvæsen, eller om der kun skal flikkes ved det gamle, — da vil
dette være ganske ensbetydende med, at selv om vi har havt ret
til at handle som vi her har gjort, så viser det sig dog, at vi
faktisk er ude af stand til at gjöre denne vor ret gjældende. En
reservation af vor ret skulde under disse omstændigheder blot blive
en tom formalisme.
✓ Merkes skal det også, at vi jo ikke er anmodet om af
hen-syn til unionen og et godt mellemfolkeligt forhold at træde i
forhandling, . uanseet om vi har ret til at ordne os på anden måde.
Det dokument, unionskongen i forrige måned leverede statsminister
Steen, har i Norge været forstået så, at det afskar os anledning
til forud for mulige forhandlinger at reservere os vor ret, at det
kun åbnede os anledning til at skride til forhandling under et
er-klæret tilbagetog fra tidligere standpunkt. Dette dokument
inde-holdt jo heller ikke efter sin ordlyd nogen mindelig henvendelse,
men var givet et diktamens form. Hvad der i Svenske riksdag
her er kommet tilorde, det er jo heller ikke en venskabelig
henvendelse, men en åben modstand, hårdt imod hårdt.
Har vi benyttet vor påståede ret, unödig og hensynslöst? Hvad
vi har gjort, har dog kun været svar på tiltale — til, hvad der
skede i Sverige i 1885. Havde Sverige ret til at handle, som det
gjorde da, må vi have ret til at handle, som vi har gjort nu. Og
har vi ikke ret til at besvare en ensidighed fra den anden side på
samme vis fra vor side, da kan ingen institutionel ligestillethed
hjælpe os, da er vi dog i virkeligheden en underordnet part inden
unionsforholdet. Og har vi ikke ret til her at ordne os på egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
