Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte - Unionssagen i Norge, af Ludvig Meyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
hånd, når vi mener at forhandling ikke længer kan nytte, da er vi
ganske det andet lands vilkårlighed undergivet, og vi er kun stillet
valget mellem med en opgivelse af vor nationale selvagtelse at tåle
ydmygelsen, — eller at tage resikoen af det hele unionsforholds
sprængning.
Hvad konsulatsagens egen realitet angår, er jo forövrig
stillingen den, at der findes i Norge et afgjort flertal, der ikke vil
stille sig tilfreds med en fortsættelse af % det fælles konsulatvæsen.
At skride til forhandling herom nu skulde derför blot blive en
åbenbar komedie, som allermindst de skulde begjære, der netop
bebreider den pågående unionstvist mangel på ærlighed.
I folkenes indre politiske tvistemål er ofte en meningsudveksling
så håblös, fordi striden mindre dreier sig om en forskjellig opfatning
end om interesse-modsætninger, der ikke lader sig forlige. I den
unionelle politik skulde dette ikke være så. Begge riger som folk
har her en fælles interesse, der ganske skulde overskygge de enkelte
tvistgjenstande: Et gjensidig venskabeligt og tillidsfuldt forhold de
to folk imellem.
Kristiania den 28 mars 1895.
Ludvig Meyer..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
