Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Dansk litteratur, af C. E. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4i
rivende Kämpe; snart er det en dybere, mere eller mindre
udtalt Trång til Försening med den forladte Barndomstro
og de fædrene Idealer. Romantikens gamle Land toner
frem i Horizonten, ligesom forgyldt af en ny Morgenröde,
der vinker den trætte Sjæl til sig og förjætter den en
stille Lykke. De typiske Böger er dem, i hvilke
Forfat-terne bekender deres Omvendelse: saarede og skræmte
flyg-ter de for Maskintidens larmende Triumf, for Videnskabens
elektriske Straaler, for Bulderet af de sociale Sammenstöd
— kort sagt for Virheligheden — og gemmer sig som fromme
Börn i Religionens og Drömmens Moderfavn.
Rimeligvis er det en Övergångstids Tvivl og
Disharmoni, som afföder disse literære Fænomenèr. Samfundet
synes at vride sig i Födselskamp: en ny Tro, en ny
Livs-anskuelse har endnu ikke fæstnet sig i Sindene; intetsteds
er der Fred at finde, intetsteds er der fast Grund under
Födderne: derför söger man Freden i den Tro, som var
sikker en Gang; derför tyer man til Minderne om
Barn-dommens Strande, lukker sine Oj ne for den Dag, som er
udenom En, og hvis Lys förekommer koldt, falskt,
skæ-rende, og flygter om paa Livets Natside, som Fantasien
oplyser med sine skönne Ldterna-magica-Billeåer.
Nogen ny Skole har der imidlertid ikke dannet sig,
som da “Gennembruddets“ Mænd for 25 Aar siden optraadte
paa Kamppladsen, og der danner sig næppe heller nogen
saadan for det förste. Det er simpelthen en Fölge af, at
Sjælelivet hos de Unge under Indflydelse af Tidens
for-skjelligartede Paavirkninger er blevet for sönderdelt, for
mangfoldigt nuanceret og sensibelt-egensindigt, til at de
kan centralisere sig om en Tro, samle sig til et Parti.
Der er næppe to, som har fælles Sympatier, eller som
“anerkender“ hinanden. Som den unge Lyriker Sophus
Claussen i Fjor skrev i en Sonnet:
Det store, dybe Frafalds Tid er inde,
Troskaben römmer Rige og Provins,
Vejrhanen piber efter alle Vinde . . .
“Talenternes Anarki bör proklameras “, udtalte den
fremragende unge Kritiker Valdemar Vedel i et Brev til
Forfatteren af disse Linjer. Man sammenligne Vedels
literære Synpunkter i hans udmærkede Bog om “Svensk
Romantik “ med den Bedömmelse — eller rettere Fordömmelse
— af Romantiken, som Georg Brändes har fremsat, og
man vil faa et Indtryk af den dybe Forskel mellem
Halv-fjerdsernes og Halvfemsernes Aand. Brändes satte sin
Hovedopgave som Kritiker i at bekæmpe den “romantiske
Reaktion“, men Romantiken er nu, efter 25 Aars Forlöb,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
