Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Dansk litteratur, af C. E. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
vendt tilbage, skönt naturligvis under nye eller forandrede
Former, krydset og blandet med möderne Idéretninger,
kæmpende med dem, slynget sammen med dem, som det
kristne og hedenske Motiv er slynget sammen i
Tann-häuser-Ouverturen, hulkende, stridende, længselsfuldt efter
Befrielse, efter Klarhed og Harmoni. .. Saaledes omtrent
er, flygtigt antydet, Bölgegangen i de Brydninger, der gör
sig gældende i Nutidens danske Literatur, og som man vil
spore i de Böger, der her ganske kort skal omtales.
Georg Brändes har melankolsk-resigneret trukket sig
tilbage fra den förende og kæmpende Stilling, som *han
igen-nem to Aartier hævdede med saa megen Glans i Danmarks
literære Verden. Med det Nye i Tiden — det
gammel-kendte Nye — föler han sig ikke i Pagt; det frister ham
selvfölgeligt ikke, efter at han saa længe han været de
Unges Förer, nu at blive de Unges Bekæmper, og han er
derför fra Öjeblikkets Brydninger tyet til Ensomhedens Ko,
til Studiet af de urokkeligé Storheder i Verdensliteraturen,
de, som ikke kan plettes eller forringes ved Oprejsning af
nye Gude-Stötter. Han har offenliggj ort en Kække
Goethe-Studier og nogle smaa Af handlinger om det Gamle
Testamentes Böger — men Hovedresultatet af lange Tiders stille
Flid, skarpsindige Forsken og sammenfatt ende Fantasi er
det store Værk om William Shakespeare, hvoraf de to
Tredje-dele er udkommet hæftevis — Shakespeare, som i en Sum
repræsenterer hin Kenæssance, der al Tid har foresvævet
Brändes som det store kunstneriske Ideal. Det tegner til
at blive et monumentalt Værk, enestaaende i sin Art, for di
man her for förste Gang i den vældige Verdens-Literatur
om Shakespeare sér Digterens Liv og Værk
sammenarbej-det til en Helhed, der bygges op med bèundringsværdig
let og klar arkitektonisk Kunst, og som ej er et henrivende
lyrisk Sving paa de Steder, hvor Dramaernes Stemning
anslaar beslægtede Stemninger hos Brändes selv, f. Eks. i
den vemodige Apostrofe til Hamlet.
De Unge, der maaske mener at være kommet langt
bort fra Georg Brändes, de vil, naar de læser dette Værk,
dog paany föle sig fængslede af hans Personligheds
Trylle-magt. De vil ätter en Gang vide ham Tak, fordi han i
höjere Grad end nogen anden Nulevende har været for
dem. hvad en af hans Frafaldne har prist ham for: en
Hennes Psychopompos, en Sjæleförer til Poesiens Kiger.
Ogsaa Edvard Brändes har trukket sig ud af den
po-litisk-literære Strid, hvori han fra förste Öjeblik tog en
yderst virksom Del, og som han fortsatte igennem sine
Dagbladskritiker, længe efter at Broderen syntes trættet.
Baade som Folketingsmand, Forfatter og Journalist holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
