Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Dansk litteratur, af C. E. Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Edv. Brändes liden vedlige, bevarede sin Radikalisme blank
og skarp og polemiserede livligt mod den ny-opdukkende
Romantik og Religiositet hos de Unge. Men da
detfore-kom ham, at den politiske Reaktion havde vundet en for
länge Tider endegyldig Sejr, nedlagde ogsaa han Vaabnene
og drog i frivilligt Eksil (til Kristiania). Han vedligeholder
ganske vist herfra sin journalistiske Förbindelse med
Kö-benhavn, men uden den beständig agressive Energi, som
hidtil var hans Særmærke. Og de to Skuespil, som han i
sin Tilbagetrukkenhed har udarbejdet, bevæger sig begge
fjærnt fra den Nutids-Virkelighed, som han ellers al Tid har
henvist Forfatterne til at studere. Efter det oldislandske
“Asgerd“ er nemlig nu fulgt “Muhammed^, som behandler
en historisk Episode af Religionsstifterens Liv.
Edv. Brändes dyrkede i sin Ungdom österländsk
Filologi. “Du glade Araber i Ispahan!“ kaldte I. P. Jacobsen
ham spögende i et af sine Breve. Det frivillige Eksil, i
hvilket Forf. for Tiden lever, synes atter at have kaldt
hine sproglige Ungdoms-Interesser til Live hos ham, idet
Politiken midlertidigt er veget til Side; han har fölt Trang
til atter at öse af den oprindelige Grundfond i sin Kultur,
til at udlöse den i en stor Kundskabsmængde slumrende
Fantasi, og .saaledes er “Muhammed" blevet til. Dog —
det er ikke Österlands Glæde og fantastiske Pragtlyst, man,
möder i dette Stykke; det er den tungsindig indadvendte
Side af det österländske Temperament. Der falder Skygger
af grublende Mismod, af Afmagt og Resignation over dette
den “glade Arab er “s Drama.
Muhammed er i Stykket en allerede gammel Mand,
viljelös afhængig af sin Yndlingshustru, den unge dejlige
Aisja. Han har faaet hende mistænkt for at være ham
utro (hvad hun ogsaa er), og Tvivlen lammer alle hans
Kræfter. Mens en overmægtig Fjende truer Islam, trækker
Profeten sig tilbage i Ensomhed, ventejtde paa det
gud-dommelige Tegn, som skal aabenbare ham Sandheden og
gengive ham hans Sjælefred. Og Stykket viser nu,
hvor-ledes det lykkes den snilde Aisja at före Muhammed bag
Lyset. Hun véd, at hans Tro bestaar i Troen på sig selv;
hvis hun kan biide ham ind, at hun ingen Elsker har haft,
vil Profeten betragte denne Indbildning som et Tegn “fra
oven“. Hun driver da koldblodigt sin Elsker i Döden, og
da Muhammed sér dette, tvivler han ikke længer paa hendes
Troskab. Han föler sig atter sikker paa sig selv, og i
denne genvundne Fölelse af Selvtillid henrykkes han ubevidst
til en Ekstase, som han ansér for Guddommens Aabenbaring.
Han er paany den sande Profet, som förer sine troende
Tilhængere til Sejr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
